Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2970447_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7315
Den 27. januar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 268 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. december 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Fødevarestyrelsen kun sanktionerer for overtrædelser af reglerne
i 1/3 af sine kontrolbesøg hos konventionelle svinebesætninger, når der i de sager, som TV2 har gen-
nemgået på baggrund af aktindsigt hos Fødevarestyrelsen, er fundet sår og skader på grisene i 50 pct. af
kontrollerne, og i 40 pct. af kontrollerne har fundet dyr, der var så syge, at de burde være aflivet? Der
henvises til TV2’s dokumentar ”Hvem passer grisene”.”
Svar
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Når
Fødevarestyrelsen konstaterer overtrædelser af reglerne i forbindelse med en kontrol, reagerer sty-
relsen altid.
For at afklare, hvordan der skal reageres i den enkelte sag, skal der bl.a. ses på overtrædelsens alvor,
omfang og karakter, ligesom der skal ses på forholdene generelt i besætningen. Derudover kan virksom-
hedens vilje og evne til at rette op på overtrædelsen få en betydning i forhold til, hvilken sanktion der
vurderes at være nødvendig, egnet og tilstrækkelig i den konkrete sag.
Uanset at Fødevarestyrelsen på en kontrol måtte konstatere dyr med sår eller skader, vil det altid af-
hænge af en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, om sagen skal håndteres med en sank-
tion, eller om det vil være tilstrækkeligt at vejlede virksomheden om reglerne på området. I denne vur-
dering indgår blandt andet, i hvilket omfang og hvordan den besætningsansvarlige har behandlet og
draget omsorg for de konkrete dyr.
Fødevarestyrelsen kan bekræfte, at det fremgår af Dyrevelfærdsrapporten 2024, som omhandler data
fra 2023, at der er konstateret overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne i 30,3 pct. af kontrollerne i grisebe-
sætninger. I 16,3 pct. af de kontrollerede grisebesætninger blev der sanktioneret for forholdet
syge og
tilskadekomne dyr har ikke fået fornøden pleje og behandling.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om, hvorfor Fødevarestyrelsen kun sanktionerer for overtrædelser af reglerne i 1/3 af sine kontrolbesøg hos konventionelle svinebesætninger
Fødevarestyrelsen har ikke mulighed for at kommentere yderligere på de i spørgsmålet anførte procent-
satser, da styrelsen ikke har indsigt i, hvilket datagrundlag TV2 har lagt til grund ved beregning heraf.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2