Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2968302_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6327
Den 22. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 17. december efter ønske fra
Miljø- og Fødevarerudvalget.
Spørgsmål nr. 252
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 13/12-24 fra Foreningen Rent Havmiljø Nu
om Nationalpark Smålandsfarvandet og forurening, jf. MOF alm. del - bilag 189?”
Svar
Vedr. afgrænsning af en mulig nationalpark i Smålandsfarvandet
Der er endnu ikke foretaget en afgrænsning af den mulige nationalpark ved Smålandsfarvandet, men
arealerne ved IWS ligger langt fra det område, som Naturstyrelsens screening har forholdt sig til. Area-
lerne vil med stor sandsynlighed ikke indgå i en eventuel nationalpark. I forbindelse med etableringen
af de tidligere fem nationalparker er der generelt sket en afgrænsning, således at større byer, industri
mv. ikke indgår i nationalparken. Eksempelvis er Esbjerg by og havn ikke en del af Nationalpark Vade-
havet.
Vedr. import af spildevand
Miljøstyrelsen har lavet et nyt og strammere administrationsgrundlag til behandling af sager om im-
port af spildevand, som anvendes fremadrettet. På grund af gældende EU-ret er det dog ikke muligt at
stoppe al import af spildevand til nyttiggørelse. Udgangspunktet i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald er, at spildevand til nyttiggørelse kan
transporteres til behandling i hele EU, hvis modtageranlægget er godkendt hertil. Formålet med det er
at sikre, at så lidt affald som muligt bliver bortskaffet på tværs af EU, hvis det potentielt kan nyttiggø-
res. EU’s transportforordning giver dog mulighed for, på baggrund af visse kriterier, at et land kan
gøre indsigelse mod import til nyttiggørelse, dvs. afvise en import. Den mulighed har jeg bedt Miljøsty-
relsen om at gøre maksimalt brug af fremadrettet
.
Vedr. udledning af spildevand
Miljøbeskyttelsesloven sætter rammerne for udledning af spildevand i overensstemmelse med beskyt-
telsen efter EU-lovgivningen, bl.a. vandrammedirektivet, habitatdirektivet og byspildevandsdirektivet.
Ifølge miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1, er det kommunerne, der skal udstede tilladelser til, at spilde-
vand kan tilføres vandløb, søer eller havet (udledningstilladelser) til spildevandsforsyningsselskaber
og virksomheder. Tilladelserne skal sikre, at spildevandsudledningerne ikke forurener miljøet, og at
beskyttelsen efter EU-lovgivningen overholdes. Miljøstyrelsen varetager forpligtigelsen over for særligt
forurenende virksomheder.
Spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (udledningsbekendtgørelsen) fastsætter
yderligere regler for udledningstilladelser, herunder yderligere regler om, hvilke vilkår for
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-24 fra Foreningen Rent Havmiljø Nu om Nationalpark Smålandsfarvandet og forurening
udledningen, tilladelserne skal indeholde. Administration af reglerne om spildevand skal ske i over-
ensstemmelse med § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,
hvorefter statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelse ved administration af den øv-
rige lovgivning skal forebygge forringelse af overfladevandområder og grundvandsforekomster og
sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Ved udledning af spildevand fastsætter den relevante myndighed efter udledningsbekendtgørelsen vil-
kår i tilladelser, godkendelser eller påbud, som sikrer den nødvendige beskyttelse af miljøet. Dette vil
også være tilfældet i en evt. ny nationalpark i Smålandsfarvandet.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
2