Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11974
Den 27. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 244 (MOF alm. del) stillet 16. december 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 244
”Ved fastlæggelse af serviceniveau for klimatilpasning skal kommunerne tage udgangspunkt i en
samfundsøkonomisk analyse, der skal bruge en realrente på 3,5 pct. gældende for de første 35 år,
hvilket betyder at hændelser der forventes at indtræffe om 20 år kun indgår med halv vægt. Det er
Finansministeriets generelle regel. Vil ministeren oplyse, om der i den forbindelse med
klimatilpasning er mulighed for at tage højde for følgende to faktorer: a) at skadevirkningerne kan
stige (realt) over tid som følge af almindelig velstandsstigning og fordi alt tyder på, at produktiviteten i
bygge-anlægssektoren udvikler sig langsommere end gennemsnitlig for samfundet b) at den betydelige
usikkerhed om omfanget og fremtidige skader skaber en stor usikkerhed, som tilsiger en alt andet lige
større indsats (end hvis variansen i fremskrivningen var mindre)?”
Svar
Finansministeriets diskonteringsrente på 3,5 pct. i de første 35 år bruges til at tilbagediskontere
værdien af fremtidige fordele og ulemper til starten af et projekts levetid, hvorved de omsættes til
nutidsværdier.
I henhold til serviceniveaubekendtgørelsen skal der foretages samfundsøkonomiske beregninger til at
fastlægge serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand. Det fremgår af Finansministeriets
vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, at der i forbindelse med
samfundsøkonomiske analyser bør tages højde for, at nogle projektspecifikke omkostninger og
gevinster kan forventes at have en anden nominel prisudvikling end fx nettoprisindekset. Det følger
således af vejledningen, at såfremt skadevirkningerne forventes at stige realt over tid, bør der
korrigeres herfor ifm. analyserne, inden de fremtidige værdier tilbagediskonteres med
diskonteringsrenten. Det vil således være muligt at tage højde for eventuelle forskelle i prisudviklingen
i fx skadeomkostninger. Det sker f.eks. ved, at en omkostning som forventes at stige relativt meget
fremskrives med en højere procentudvikling end den generelle forventning.
Serviceniveaubekendtgørelsen giver i forlængelse heraf og i forbindelse med den samfundsøkonomiske
analyse således også mulighed for, at de værdier, som skal beskyttes mod oversvømmelse fra skybrud,
stiger mere i værdi end den generelle prisudvikling.
Det fremgår endvidere af Finansministeriets vejledning, at der bør foretages følsomhedsberegninger
for at klarlægge, hvilken betydning værdien af centrale variable har for det samlede udfald af den
samfundsøkonomiske konsekvensberegning. Følsomhedsanalyser er særligt vigtige i de tilfælde, hvor
det vurderes, at usikkerheden knyttet til de beregnede konsekvenser er betydelige, og bør i disse
tilfælde indgå som et væsentligt element i selve evalueringen og valget af det endelige tiltag eller
projekt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk