Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 243 (MOF alm. del) stillet 16. december 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 243
”I
forhold til kravet om fastsættelse af serviceniveau for klimatilpasning skal kommunerne ifølge
Miljøministeriets serviceniveaubekendtgørelse tage udgangspunkt i sandsynligheden for, at hændelser
af varierende voldsomhed indtræffer. Vil ministeren oplyse, hvem og hvordan disse sandsynligheder
fastsættes og håndteres hvordan den meget store usikkerhed, der er omkring fremtidens klima,
herunder regnmængder i Danmark og den tidsmæssige fordeling af disse?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet om sandsynligheden for hændelser af varierende voldsomhed indtræffer
for Miljøstyrelsen, som uddyber:
”Spørgsmålet
forstås og besvares todelt:
1)
Hvem og hvordan fastsættes sandsynligheder for nedbørshændelserne?
Hverken serviceniveaubekendtgørelsen, eller anden lovgivning under Miljø- og Ligestillingsministeriet,
fastlægger, hvordan sandsynlighederne for nedbørshændelser skal beregnes.
Når kommunen eller spildevandsforsyningsselskabet skal fastlægge sandsynligheden for de enkelte
hændelser, sker det på baggrund af statistisk bearbejdning af store mængder nedbørsdata samlet over årtier
og geografisk fordelt på hele landet. Disse statistiske bearbejdninger udføres af Spildevandskomiteen pba.
meteorologiske data der opsamles og kvalitetssikres af DMI, og præsenteres gennem beregningsværktøjer og
regnserier, der bruges til dimensionerering af afløbssystemer. Heri ligger der bl.a. en vurdering af effekten af
forskellige klimaforandringer på nedbørsmønstre. Det er således op til kommunerne og
spildevandsforsyningsselskaberne selv at fastsætte sandsynlighederne pba. Spildevandskomiteens
nedbørsdata, skrifter og regnserieværktøjer.
2)
Hvordan håndteres den meget store usikkerhed forbundet med ændringer i fremtidens
nedbørshændelser, herunder sandsynligheder, nedbørsmængder og tidsmæssig fordeling?
Den etablerede dimensioneringspraksis for anlæg håndterer som udgangspunkt usikkerheder forbundet med
klimaforandringerne ved at anvende klimafaktorer. En klimafaktor dækker over forholdet mellem den
forventede fremtidige og den nuværende nedbørsintensitet. Disse klimafaktorer er i overensstemmelse med
DMI’s klimafremskrivninger
i Klimaatlas og fastlægges af Spildevandskomiteen.
DMI’s Klimaatlas
præsenterer også usikkerhederne på de fremtidige klimaforandringer på tværs af Danmark.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk