Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2968296_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6327
Den 22. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 240 (MOF alm. del) stillet 16. december 2024 efter ønske
fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål nr. 240
”Mener
ministeren, at det foreneligt med kriterierne for en nationalpark, at der foregår sandsugning i
Smålandshavet, og er ministeren enig i, at koncessionen ikke bør forlænges i lyset af, at der netop på-
går en forundersøgelse mhp. at gøre Smålandshavet til Danmarks sjette nationalpark?”
Svar
Der indgår ikke særskilt naturbeskyttelse i nationalparkerne. Hvis Smålandsfarvandet efter forunder-
søgelsen bliver udpeget til en ny nationalpark, vil det derfor ikke resultere i et forbud mod sandsug-
ning. Men vi skal selvfølgelig undgå en situation, hvor vi på den ene side laver naturgenopretningspro-
jekter i Smålandsfarvandet, fx i regi af en nationalpark, mens der samtidig sandsuges, så den positive
effekt fra genopretningsprojekterne udvandes.
Nationalparkerne laver mange gode projekter med natur- og biodiversitetsfokus, men hvor fx naturna-
tionalparkerne har natur og biodiversitet som det primære formål, har nationalparkerne ti ligeværdige
formål og skal også tage hensyn til bl.a. det lokale erhvervsliv. Hvorvidt sandsugning kan fortsætte i
Smålandsfarvandet, skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil tage initiativ til en national råstofplan, som un-
derstøtter en bæredygtig indvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet arbejder fortsat med forberedelsen af en national råstofplan. Rele-
vante interessenter inddrages i dette arbejde.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk