Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 11910
Den 3. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 231 (MOF alm. del) stillet 12. december 2024 efter ønske
fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 231
”SF
mener, at der med lovforslaget L 84 (udvidet producentansvar), folketingsåret 2024-25, følger en
forpligtelse til at hjælpe de kollektive ordninger og sikre at alle omfattede virksomheder bliver tilmeldt,
sådan at vi får det skub for forandring ude i erhvervslivet, som vi burde have. Vil ministeren give en
status på, hvordan det går med tilslutningen til ordningen?”
Svar
Omkring 5.600 virksomheder har allerede registreret sig i producentregistret. Miljøstyrelsen vurderer
på baggrund af data modtaget fra Dansk Producentansvar, at de registrerede producenter
repræsenterer ca. 88 pct. af den markedsførte mængde emballage på det danske marked. På den
baggrund er det tidligere skøn over antallet af virksomheder, der er producentansvarlige og dermed
skal registreres, blevet revideret fra ca. 41.000 virksomheder til ca. 7.000 virksomheder.
Magnus Heunicke
/
Nina Espegård Hassel
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk