Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2927610_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 928
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5367
Den 24. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 928 (MOF alm. del) stillet den 29. april 2022 efter ønske
fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 928
”Vil ministeren oversende dokumentation for, at asbest i vand binder sig til andre stoffer og dermed
ikke er farlig for hverken vandmiljøet eller i fald asbesten sætter sig på bredden, tørrer ud og bliver
luftbåret?”
Svar
Først og fremmest henviser jeg til besvarelsen af MOF alm. del spm. 865, som blandt andet omhandler
de generelle miljømæssige risici ved udsættelse for asbestfibre.
Dette spørgsmål har jeg dog også forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Asbestfibre i vand vil formentlig ikke på kort sigt ændre deres karakter, men vil ved aflejring på jorden
eller andre overflader potentielt være problematiske. Tilsvarende andre mineraler vil en vedvarende
påvirkning af asbest med vand over tid medføre en langsomt fremadskridende udvaskning af både
metal- og silikatkomponenterne i asbestfiberen, hvorved de farlige egenskaber løbende mindskes.
Miljøstyrelsen har gennemført projekter, der belyser risikoen omkring frigivelse af asbestfibre til
miljøet, herunder hvis det hvirvles op og blandes med luft, og de har i omfattende grad beskrevet
asbestfibrenes skæbne i jordmiljøet. Resultaterne af disse projekter viser, at der kan være en
sundhedsmæssig risiko forbundet med indhold af asbestfibre i jord, idet asbestfibre kan hvirvles op og
blandes med luft og derved medføre eksponering af mennesker og dyr. Størrelsen og betydningen af
denne eksponering er forsøgt kvantificeret, og det antages, at et indhold af asbestfibre i jorden på < 100
mg/kg jord ikke vil medføre risiko for uacceptabel eksponering, hverken generelt eller ved børns leg på
et asbestforurenet areal.
Asbestfibre placeret på jordoverfladen må forventes at være let tilgængeligt for resuspension og dermed
sårbart i forhold til vindpåvirkning og aktiviteter på overfladen. Asbestfibre under jordoverfladen udgør
ikke umiddelbart en sundhedsmæssig risiko. I undersøgelser er det konstateret, at resuspension af
asbestfibre fra fugtige mineralske materialer er væsentlig mindre end fra tørre mineralske materialer,
og på denne baggrund vurderes der at være en væsentlig mindre risiko for eksponering, når jordens
fugtighed er høj.”
I forhold til dokumentation for besvarelsen af spørgsmålet henvises til spm. 927 (MOF alm. del).
./.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvordan asbestfibre ændrer egenskaber, efter de har været nedsat i vand eller jord
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2