Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2927609_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 927
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5367
Den 24. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 927 (MOF alm. del) stillet den 29. april 2022 efter ønske
fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 927
”Vil ministeren oplyse, om asbest er farligt for dyr i vandmiljøet og fugle? Og herunder oplyse, hvor
stor er risikoen for ophobning af asbest fra deponier i økosystemet? Der ønskes henvisning til konkrete
kilder.”
./.
Svar
Først og fremmest henviser jeg til besvarelsen af spm. 865 (MOF alm. del), som blandt andet
omhandler de generelle miljømæssige risici ved udsættelse for asbestfibre.
Idet spørgsmålet her er mere specifikt i forhold til de miljømæssige risici, så har jeg forelagt
Miljøstyrelsen spørgsmålet, og Miljøstyrelsen oplyser, at:
”Miljøstyrelsen er ikke bekendt med nyere undersøgelser, som vurderer asbests påvirkning af vand- og
jordlevende organismer og dyr i miljøet, herunder risikoen for ophobning af asbest fra deponier. Den
velkendte bekymrende effekt ved asbest er indånding af fibre, hvilket ikke er muligt, når asbest er
bundet i vandfasen eller i jorden.
Fugle og pattedyr vil formentlig være påvirkede af asbest i samme grad som mennesker. Den primære
kræfttype, der forekommer hos mennesket ved indånding af asbestfibre, er lungehindekræft.
Latenstiden fra eksponering af asbestfibrene til udvikling af kræft i lungehinden kan tage 20-50 år og
sjældent under 15 år. Farligheden af asbestfibrene er knyttet til indånding af fibrene og afsætning af
disse i lungerne, og farligheden er endvidere knyttet til asbestfibre af ganske bestemte dimensioner.
Den lange latenstid fra eksponering til udvikling af kræft betyder, at det kun er dyr med lange
livscykler, der er i risiko herfor. Dyr med kortere livscykler vil dø af andre (f.eks. naturlige) årsager
inden udvikling af lungehindekræft.
Beskyttelsesniveauet for mennesker er baseret på beskyttelse af det enkelte individ, mens beskyttelsen
af miljøet er baseret på, at der ikke må ske en uhensigtsmæssig påvirkning på populationsniveau. Her
har udvikling af kræft mindre betydning end andre effekttyper, da det vil forudsætte en meget høj
forekomst af kræft, før at det vil påvirke populationer af vildtlevende dyr. Samlet set er der ikke noget,
der antyder, at asbestfibre er meget problematiske i miljøet i forhold til vand- og jordlevende
organismer og dyr eller hos fugle.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvordan asbestfibre ændrer egenskaber, efter de har været nedsat i vand eller jord
2927609_0002.png
Asbestfibres skæbne i jord sammenlignes med andre mineralske partikler i jord. Forurening med
asbestfibre i jord udgør en mindre del af en samlet set stor masse af mineralske partikler i jorden.
Mineralske partikler ”bindes” i høj grad sammen af fugtighed ved interaktioner mellem kemiske
grupper på mineraloverfladen og vandmolekyler. Foruden denne ”binding” til jordens partikler vil
asbestfibre opblandes i jordmatricen, hvorved asbestfibrene bliver immobile i forhold til resuspension
gennem vindpåvirkning og aktivitet. Denne opblanding sker ved transport af asbestfibre ned i
jordoverfladens porøse struktur og åbninger, eksempelvis gennem infiltration af regnvand. Samlet
vurderes ”binding” og opblanding af asbestfibre i jordmatricen at medføre en reduceret risiko for
ophobning af fibrene i miljøet samt eksponering for fibrene, idet fibrene fjernes fra jordoverfladen og
dermed overfladens kontaktzone med vind og aktivitet. Tilsvarende andre mineraler vil en vedvarende
påvirkning af asbest med vand over tid medføre en langsomt fremadskridende udvaskning af både
metal- og silikatkomponenterne i asbestfiberen, hvorved de farlige egenskaber løbende mindskes.”
Til besvarelse af spørgsmålet oplyser Miljøstyrelsen at have anvendt følgende kilder:
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/05/978-87-92708-87-8.pdf
(Asbest i jord- eksponering og undersøgelsesmetode).
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/02/978-87-93283-77-0.pdf
(Asbest i jord - viden om praksis for håndtering).
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2008/978-87-7052-695-1/html/default.htm
(Asbestfibre i jordmiljøet).
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2