Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2968637_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1316
Den 22. januar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 11. december. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mari-
anne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
I svaret på MOF alm. del - spørgsmål 1219 (Folketingsåret 2023-24) henviser ministeren til den engel-
ske udgave af den danske handlingsplan for biodiversitet, ”Denmark's National Biodiversity Strategy
and Action Plan” Ministry of Green Transition, 2024, (https://ort.cbd.int/nbsaps/my-coun-
try/CFB4C8FC-A569-C501-C40E-C3F3E636AB96/view), som regeringen har fremsendt til den inter-
nationale biodiversitetskonvention op til COP 16, hvor der på side 3 angives, at “at least 20 per cent of
Denmark’s total area must be pro¬tected”. I den danske udgave oversendt til Folketinget jf. MOF alm.
del
bilag 63 (Folketingsåret 2023-24),
angives på side 3, at ”Minimum 20 pct. af Danmarks landareal
skal være beskyttet natur”. Da beskyttede områder (herunder Natura 2000-områder)
i høj grad også
rummer arealer, der ikke er natur, men f.eks. marker, er der for så vidt angår et mål om reel natur meget
stor forskel på om regeringens Trepartsaftale sætter 20 pct. beskyttede områder, eller 20 pct. reel natur
som mål. Og dermed også det danske ambitionsniveau i forhold til Kunming Montreal aftalens mål 3.
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af den målsætning på ”mindst 20 pct.” som Danmark nu har
orienteret Biodiversitetskonventionen om, der vil være reel natur, dvs. ikke marker, veje m.v.?”
Svar
Det fremgår af Aftalen om et Grønt Danmark af d. 24. juni 2024, at regeringen i den kommende natur-
og biodiversitetslov vil sætte et mål om, at mindst 20 pct. af Danmarks landareal skal være beskyttet
natur.
Danmark har foreløbigt indmeldt ca. 15 pct. beskyttet natur på land til EU, og de indmeldte arealer følger
EU-Kommissionens kriterier og vejledning vedrørende beskyttede områder. I den danske indmelding
af beskyttede landområder indgår: Natura 2000-områder, områder beskyttet efter naturbeskyttelseslo-
vens § 3 og fredninger med natur som formål.
Som oplyst i besvarelsen af MOF alm. del nr. 228 omfatter beskyttede områder både naturarealer og
levesteder for arter - herunder marker - samt infrastruktur såsom veje, der sikrer adgang til og igennem
arealerne. Ministeriet for Grøn Trepart har ikke en samlet opgørelse over andelen af marker, veje m.v. i
eksisterende og kommende beskyttede områder.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om, hvor stor en andel af den målsætning på mindst 20 pct. som Danmark nu har orienteret Biodiversitetskonventionen om, der vil være reel natur, dvs. ikke marker, veje m.v.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
2