Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1318
Den 22. januar. 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 228 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 11. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 228 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren
oplyser i sit svar på MOF alm. Del
–
spørgsmål nr. 2117 (Folketingsåret 2023-24) bl.a. at
”Regeringen vil i den kommende natur-
og biodiversitetslov sætte et mål om, at mindst 20 pct. af Dan-
marks landareal skal være beskyttet natur”. I ”Faktaark om skov og natur”, Miljøministeriet, Juni 2024,
angives bl.a. at ”Aftalen indeholder en målsætning om, at 20 pct. af Danmarks landareal skal være be-
skyttet natur. Der er i dag indmeldt 14,8 pct. beskyttet dansk natur til EU”. Vil ministeren oplyse, om
det er
korrekt, at de indmeldte 14,8 pct. ”beskyttet natur” omfatter de ca. 9 pct. af landarealet, som er
udpeget som beskyttede Natura 2000-områder, hvoraf omkring ca. halvdelen ikke er reel natur, men
f.eks. marker?”
Svar
Det er korrekt, at de danske Natura 2000-områder indgår som en del af den danske indrapportering til
EU-Kommissionen af beskyttede områder. Indrapporteringen af Natura 2000-områder følger
EU’s Bio-
diversitetsstrategi for 2030 og EU-Kommissionens vejledning for beskyttede områder.
Natura 2000-områderne er sammensat af naturarealer og levesteder for arter - herunder marker- samt
infrastruktur såsom veje, der sikrer adgang til og igennem arealerne. Arealerne forekommer i mosaik i
landskaber og er i overensstemmelse med EU-Kommissionens vejledninger søgt udpeget som sammen-
hængende områder. Ministeriet for Grøn Trepart har ikke en samlet opgørelse over andelen af marker,
veje m.v. i eksisterende og kommende beskyttede områder.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk