Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1378
Den 20. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 215 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 7. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 215 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Studier
fra Universitetet i Kiel viser, at raps som efterafgrøde har et optag af kvælstof på omkring 2,5
gange den tilførte mængde kvælstof, hvorfor raps som efterafgrøde vil kunne indgå som en del af en
strategi for nedbringelse af landbrugets udledning af kvælstof. Det kan hertil tilføjes, at raps inden for
få år forventes at kunne bidrage i en bredere omstilling til mere plantebaseret protein til menneskeføde.
Kan ministeren forklare, hvorfor raps ikke kan rubriceres som efterafgrøde til styrkelse af optag af kvæl-
stof? Der henvises til artiklen
”Optimizing N fertilization of winter oilseed rape”, K. Sieling og H. Kage,
Institute of Crop Science and Plant Breeding, Christian-Albrechts-University Kiel, Germany, juni 2011.”
Svar
Landbrugerne kan allerede anvende korsblomstrede afgrøder (bl.a. raps) som en efterafgrødeart. Som
for øvrige efterafgrødearter skal efterafgrøden følges af en vårsået afgrøde, hvormed rapsen ikke vil
kunne nå at blive moden. Det vil sige, landbrugerne kan ikke bruge den raps, de dyrker til modenhed
som kvælstofreducerende indsats. Det følger af, at det er et fokuspunkt, at efterafgrødeordningerne skal
sikre en
større
effekt på tab af næringsstoffer end normal landbrugspraksis giver. Derfor skal der i ord-
ningerne tages højde for
den eksisterende landbrugspraksis. Der skal således ”gøres noget mere end
almindelig praksis” før,
det kan tilskrives en ekstra effekt. Hvis raps dyrket til modenhed skulle indgå
som en mulig efterafgrødeart, ville det store eksisterende areal med raps forventeligt blive meldt ind
som indsats og dermed erstatte egentlige efterafgrøder, hvilket i udgangspunktet ville medføre, at der
ikke gøres mere end almindelig praksis.
I medfør af
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
skal en ny kvælstofreguleringsmodel fra
2027 erstatte den nuværende markregulering. Det er hensigten, at landbrugerne i den nye regulerings-
model kan anvende deres valg og sammensætning af afgrøder til at gennemføre kvælstofforpligtelserne,
hvorved dyrkning af raps også bliver et element.
Jeppe Bruus
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk