Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2960300_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 214 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 7. december. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila
Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 214 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oversende en detaljeret redegørelse af, hvad han baserer skønnet af, at det ved en til-
skudssats på 75.500 kr. pr. ha. vil være økonomisk attraktivt at omlægge ca. 300.000 ha landbrugsjord
af de billigste jorde i omdrift til skov? Der henvises til svar
notits ”Incitament til skovrejsning og udtag-
ning af lavbundsjorder mv.”, den 13. november 2024, der blev omdelt under forhandlingerne om
Aftale
om Implementering af et Grønt Danmark,
hvor det fremgår: ”På baggrund af historiske data for dæk-
ningsbidrag for hhv. landbrugsdrift og skovdrift blev det som grundlag for drøftelserne i den grønne
trepart skønnet, at det ved en tilskudssats på 75.500 kr. pr. ha. vil være økonomisk attraktivt at omlægge
ca. 300.000 ha landbrugsjord af de billigste jorde i omdrift
til skov.””
Svar
Der henvises i den omtalte notits til en af flere overvejelser og modeller, der blev præsenteret i drøftel-
serne af den grønne trepart og som opfølgning på
Ekspertgruppen for en Grøn Skattereforms
afrappor-
tering. I den beregning, der henvises til, er der taget udgangspunkt i historiske data og i, at det ud fra en
rent økonomisk betragtning vil være attraktivt at omlægge sin jord til skov. Rent beregningsteknisk blev
der taget udgangspunkt i, at hvis kompensationsniveauet oversteg dyrkningsværdien (omregnet til nu-
tidsværdi) for det enkelte landbrugsareal vil der være økonomisk incitament til at omlægge jorden til
skov.
Der blev i beregningerne taget udgangspunkt i dyrkningsværdier fra Institut for Fødevarer- og Ressour-
ceøkonomi (Københavns Universitet) for det samlede landbrugsareal, dog fratrukket områder, der har
potentiale for at blive omdannet til vådområde under antagelse af, at disse arealer kunne blive kompen-
seret gennem lavbunds- og vådområdeordninger. Estimaterne er forbundet med usikkerhed, bl.a. som
følge af, at flere faktorer end afkastet på jorden kan have betydning for, om den enkelte lodsejer vil være
indstillet på at omlægge sin landbrugsdrift til skov.
Jeppe Bruus
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om redegørelse af, hvad han baserer skønnet af, at det ved en tilskudssats på 75.500 kr. pr. ha. vil være økonomisk attraktivt at omlægge ca. 300.000 ha landbrugsjord af de billigste jorde i omdrift til skov
2