Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2965853_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. januar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 205 (MOF alm. del) stillet 5. december 2024 efter ønske
fra Sasha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 205
” Vil ministeren kommentere artiklen ”Tidligere ansatte står frem: Teflonfabrik har sendt
ætsende nedfald ud af skorstenen”, dr.dk, den 1. december 2024, herunder besvare
følgende spørgsmål:
1. Vil ministeren redegøre for, hvilke miljøtilladelser der ligger for virksomheden Accoat?
Herunder alder på tilladelser, udstedende myndighed(er) og liste over tilsynsrapporter?
2. Vil ministeren redegøre for om, og i givet fald hvordan, man fra ministeriets side samarbejder med
Helsingør Kommune om forureningen både fra nuværende fabriksanlæg og
omkring forholdene på de to tidligere adresser?
3. Vil ministeren redegøre for indholdet og omfanget af fund af stoffer, der er gjort i
grundvand og jord på de to tidligere adresser, som omtales i artiklen? Vil ministeren
ligeledes redegøre for processen for at placere ansvar for denne forurening, og oplyse,
hvad årsagen er til, at der endnu ikke er placeret et ansvar?
4. Vil ministeren redegøre for, hvem der har ansvaret for rensning af vand og jord på de
to forurenede grunde, og oplyse, hvor langt processen for denne oprensning er?”
Svar
Jeg deler fuldt ud borgernes og de tidligere ansattes bekymringer for PFAS-forurening fra industrirøg,
herunder bekymringen for ætsende nedfald som resultat af produktionen på fabriksgrunden.
Det er derfor vigtigt at understrege, at en kommune, som er godkendelses- og tilsynsmyndighed, har
mulighed for at fastsætte grænseværdier i virksomhedens miljøgodkendelse, hvis der er risiko for en
væsentlig forurening. Generelt er det sådan, at kommunen for en godkendelsespligtig virksomhed ikke
bare kan, men er forpligtiget til at gribe ind, hvis der findes ulovlige forhold eller overhængende
alvorlig fare for menneskers sundhed.
I artiklen fra dr.dk beskrives det ætsende nedfald som potentielt værende flussyre. Der er i Accoats
miljøgodkendelse allerede fastsat grænseværdier for udledningen af flussyre. Helsingør Kommune har
i forbindelse med deres påbud til Accoat om, at der skal gennemføres målinger af PFAS i
skorstensafkastet også meddelt påbud om en opdateret måling for flussyre.
Spørgsmål 1-4 har jeg forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Det fremgår af Digital Miljø Administration, Kommunerne og Miljøstyrelsens fælles digitale
platform
for godkendelser og tilsyn med virksomheder, at Accoat A/S beliggende på Munkegårdsvej 16,
Kvistgård har fået meddelt tre miljøgodkendelser og en spildevandstilladelse.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 205: MFU spm. om kommentar til artiklen Tidligere ansatte står frem: Teflonfabrik har sendt ætsende nedfald ud af skorstenen, dr.dk, den 1. december 2024
Spildevandstilladelsen blev givet i 2004, efterfulgt af hovedgodkendelsen i 2007. I 2015 fik Accoat A/S
en tillægsgodkendelse til udledning af CMR stoffer og i 2016 en tillægsgodkendelse til etablering af et
termisk oxidationsanlæg til destruktion af organiske stoffer.
Miljøstyrelsen er ikke myndighed i forhold til Accoat A/S og kan derfor alene vejlede Helsingør
Kommune, men ikke gå konkret ind i sagen. Miljøstyrelsen har foreslået kommunen at meddele påbud
til Accoat A/S om at måle udledninger af PFAS fra virksomhedens skorstene til luften ved det
nuværende fabriksanlæg. Miljøstyrelsen har herudover foreslået kommunen, at den, når resultater af
målingerne foreligger, lader en rådgiver udarbejde forslag til grænseværdier for relevante PFAS-
forbindelser. Helsingør Kommune forventes at gennemføre PFAS-målingerne i første kvartal af 2025.
Helsingør Kommune har desuden bedt om Miljøstyrelsens stillingtagen til to rapporter med forslag til
grænseværdier. Miljøstyrelsen har sendt bemærkninger til den ene rapport til kommunen og vil
hurtigst muligt sende bemærkninger til den anden rapport.
Det er dog væsentligt at påpege det bærende princip i dansk miljølovgivning, at forureneren betaler. I
første omgang kan tilsynsmyndigheden give et undersøgelsespåbud. Miljøstyrelsen har fået oplyst af
kommunen, at de er i proces med at afklare muligheden for at meddele et undersøgelsespåbud på de
tidligere grunde.
Miljøstyrelsen vil vejlede kommunerne, hvis de retter henvendelse vedr. påbud til virksomheder i
forbindelse med jord- og grundvandsforureninger.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
2