Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2960892_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6829
Den 20. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 193 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. november 2024. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 193 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for forskellen i produktionsprisen på hhv. svenske og danske grise, og redegøre
for, hvordan forekomsten af evt. prisforskelle kan forklares i et stærkt konkurrenceorienteret marked
for en råvare (commodity) som svinekød, hvor markedsprisen må formodes at ligge tæt på produktions-
prisen?”
Svar
I et stærkt konkurrencepræget internationalt marked vil størstedelen af produktionen i udgangspunktet
finde sted i lande med den laveste produktionspris pr. gris. Forskellen i produktionsprisen mellem sven-
ske og danske grise kan bl.a. skyldes rammevilkår og produktionsinputpriser i henholdsvis svensk og
dansk griseproduktion.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at ifølge en OECD-analyse fra 2018 svarer den svenske støtte til land-
brugsproduktionen til knap 25 pct. af værdien af den samlede svenske landbrugsproduktion, mens den
danske støtte alene udgør knap 10 pct. af værdien af den samlede danske landbrugsproduktion.
Jacob Jensen
/
Mark Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
EAN 5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk