MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvad indholdet af hhv. lud og glykol er i IWS’ resterende 4 importtilladelser (1 fra Tyskland og 3 fra Norge)

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

dep

J.nr. 2024 - 11372

Ref. Louml

Den 20. december 2024

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 183 (MOF alm. del) stillet 26. november 2024 efter ønske

fra Leila Stockmarr (EL).

Spørgsmål nr. 183

”Vil ministeren oplyse, hvad indholdet af hhv. lud og glykol er i IWS’ resterende 4 import-tilladelser

fra Tyskland og 3 fra Norge), og vil ministeren samtidig dele en oversigt med udvalget for hver

importtilladelse over hvilke giftige stoffer, der findes i spildevandet? Der henvises til, at Miljøstyrelsen

på teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget den 21. november 2024 oplyste, at det er

styrelsens klare vurdering, at de resterende 4 importtilladelser er til nyttiggørelse, heraf to grundet

deres indhold af glykol og to grundet deres indhold af lud.”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen som oplyser, at:

”Indledningsvis bemærker Miljøstyrelsen, at det er korrekt, at det der nyttiggøres

i de 4 gældende

importtilladelser til IWS er hhv. lud til pH-regulering i anlægget og glykol, der nyttiggøres som

kulstofkilde til opretholdelse af anlæggets bakteriekultur.

Tilladelsen DE 2774/088446 vedrører import af basisk spildevand indeholdende organiske

forbindelser fra Tyskland, som kan erstatte jomfruelig base og jomfruelige kulstofkilder. Affaldet

stammer fra produktion af kemikalier til landbrugsindustrien og består af ca. 75 pct. vand, 10 pct.

natriumhydroxid (lud), 5 pct. ammoniak og 10 pct. andre organiske forbindelser (kulstofkilder).

Tilladelsen NO 500949 vedrører import af blandet glykolaffald fra Norge, som kan erstatte jomfruelige

kulstofkilder. Affaldet stammer bl.a. fra autoværksteder og diverse industrielle kølesystemer, hvor

glykol anvendes i kølervæske som antifrys-komponent. Affaldet består af ca. 40-50 pct. vand.

Miljøstyrelsen har i sagsbehandlingen lagt til grund, at affaldet består af 50-60 pct. glykol.

Tilladelsen NO 501036 vedrører import af brugt lud fra Norge til nyttiggørelse ved erstatning af

jomfruelig lud. Lud er en base, der her stammer fra rensning af produkter fra processer i olieindustrien

(dampkrakning af råolie). Affaldet indeholder ikke olie, men kan indeholde spor af kulbrinter. Affaldet

består af ca. 20 pct. lud og 80 pct. vand.

Tilladelsen NO 501067 vedrører import af spildevand indeholdende brugt monoethylenglykol (MEG)

fra Norge, som kan erstatte brugen af jomfruelige kulstofkilder ved rensning af spildevand. Affaldet

stammer fra boreoperationer.

MEG benyttes bl.a. som antifrysvæske, for at forhindre ”iskrystaller”

(hydratformation) ved højt tryk og lave temperaturer ved olie- og gasudvinding. Affaldet består af ca.

48 pct. MEG, der nyttiggøres i anlægget. Miljøstyrelsen har lagt til grund, at den resterede andel af

affaldet er spildevand, der skal renses og bortskaffes ved udledning.

navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by

Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • • web

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvad indholdet af hhv. lud og glykol er i IWS’ resterende 4 importtilladelser (1 fra Tyskland og 3 fra Norge)

I anden del af spørgsmålet, anmodes der om en oversigt for hver importtilladelse over hvilke giftige

stoffer, der findes i spildevandet.

Anmelders oplysninger om de stoffer, der er i det anmeldte affald (f.eks. dokumenteret ved analyser),

fremgår ikke af én samlet oversigt, men indgår i de samlede oplysninger på sagen. Miljøstyrelsen

vurderer bl.a. ud fra beskrivelsen af affaldet og affaldsbehandlingen hvilke stoffer, der skal foreligge

dokumentation for. I det omfang Miljøstyrelsen finder grundlag herfor, anmoder styrelsen som led i

sagsbehandlingen om yderligere dokumentation for analyser m.m. af affaldet.

Inden en importtilladelse gives, anmoder Miljøstyrelsen altid behandlingsanlæggets tilsynsmyndighed

om at bekræfte, at anlægget er godkendt til at modtage og behandle affaldet. Tilsynsmyndigheden får i

den forbindelse bl.a. oversendt de oplysninger om affaldets sammensætning, som er dokumenteret på

anmeldelsen (herunder analyser). Såfremt tilsynsmyndigheden i forlængelse heraf vurderer, at der

mangler dokumentation for et eller flere stoffer, indhenter Miljøstyrelsen yderligere oplysninger. Der

meddeles ikke importtilladelse, hvis tilsynsmyndigheden ikke finder det godtgjort, at affaldet kan

behandles i overensstemmelse med anlæggets miljøgodkendelse.

På den måde forholder Miljøstyrelsen sig til, om affaldsbehandlingen er miljømæssig forsvarlig og kan

ske i overensstemmelse med reglerne om grænseoverskridende affaldstransport og anlæggets

miljøgodkendelse.”

Magnus Heunicke

Nina Espegård Hassel