Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2960752_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. december 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 161 (MOF alm. del) stillet 22. november 2024 efter ønske
fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 161
”Er
ministeren åben for at se på en justering eller evt. fjernelse af BAT standardkrav for danske
dambrug på emissionsbaseret regulering, så de tager højde for den relevante udvikling siden 2016?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
er ikke bekendt med hvilken relevant udvikling siden 2016, der refereres til, der skulle
give anledning til justering eller evt. fjernelse af BAT standardkrav for danske dambrug på
emissionsbaseret regulering.
BAT standardkrav fortæller hvor mange kilo kvælstof (N), fosfor (P) og organisk materiale (BI5) et
dambrug må udlede ved en produktion af 1 tons fisk baseret på et årsgennemsnit. Det er vurderingen,
at disse krav stadig er relevante med henblik på at sikre, at dambrugene drives miljømæssigt
forsvarligt.”
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk