Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6743
Den 17. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 151 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. november 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvornår der forventes en konklusion på undersøgelsen aftalt i initiativ nr. 27 fra
Aftale om dyrevelfærd 2024-2027, og om ministeren mener, at oplysningerne i notatet fra DOSO af 30.
oktober om alternativer til aflivning af hanekyllinger er valide og dermed brugbare som input til den
igangværende undersøgelse?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
har i sin undersøgelse af alternativer til aflivning af hanekyllinger kort efter udrug-
ning inddraget relevante interessenter og har i den forbindelse blandt andet modtaget bidrag fra DOSO.
Der er efter Fødevarestyrelsens opfattelse tale om et relevant fagligt input, som vil indgå i styrelsens
videre arbejde.
Fødevarestyrelsens undersøgelse, herunder potentielt anbefalinger på baggrund af denne, forventes at
kunne fremsendes til aftalekredsen primo 2025."
Jacob Jensen
/
. ... ...
.. ...
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk