Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2958874_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-11225
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 129 (MOF alm. del) stillet 20. november 2024 efter ønske
fra Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 129
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget bly solceller indeholder pr. panel, og såfremt der sker en
firdobling af vedvarende energi, hvor meget bly vil der derved blive opsat i alt?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst at:
”Det
konkrete blyindhold afhænger af typen af solcellepanel og dets udformning, og forskellige
undersøgelser angiver meget varierende indhold.
Miljøstyrelsen vurderer, at afsmitning fra intakte paneler er begrænset.
Der stilles efter Miljøstyrelsens kendskab ikke aktuelt krav til solcellepanelers indhold af bly i dansk
eller europæisk lovgivning.
EU’s forvaltningsorgan for klima, energi og miljø (CINEA)
og EU-
Kommissionen har igangsat et studie om udformning af et genanvendelighedsindeks for solpaneler.
Studiet undersøger bl.a. kemikalieindholdet i solcellepaneler, og forventes afsluttet juni 2025.”
Endvidere har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyst følgende:
”Udbygningen med vedvarende energi på land er
markedsdrevet. Såfremt der sker en firedobling af
produktionen fra vedvarende energi på land, er det således op til markedet at bestemme, hvor stor en
andel, der udgøres af hhv. landvind og solenergi. Det er derfor ikke muligt at angive et estimat for,
hvor
mange solceller, der ville blive opsat ved en firedobling.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk