Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2955359_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
12. december 2024
2024-5029
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 18. november 2024 stillet
mig følgende spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
Charlotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 118:
Vil ministeren oplyse, hvorfor de kulturhistoriske værdier ikke er
værdiansat i den samfundsøkonomiske analyse, der er i gang som
en del af forundersøgelsen for bedre klimasikring af hovedstads-
kommunerne, og om ministeren ikke finder det vigtigt at sikre, at
de kulturhistoriske værdier også beskyttes for eftertiden? Der hen-
vises til indlægget ”Borgmestrenes alarm: Beskyt
hovedstaden mod
stormfloder”, Dragør Nyt, den 5. november 2024.
Svar:
Som det fremgår af borgmestrenes indlæg i Dragør Nyt, er Trans-
portministeriet i samarbejde med bl.a. de fire kommuner, som
borgmestrene repræsenterer, ved at færdiggøre en forundersøgelse
af stormflodssikring af København. Forundersøgelsen af storm-
flodssikring af København gennemføres med henblik på at kystbe-
skytte hovedstadens borgere, erhverv og øvrige funktioner, herun-
der vital infrastruktur, kulturarv mv. Beskyttelsen af de kulturhi-
storiske værdier er således en del af formålet med at stormflods-
sikre København.
To delrapporter fra forundersøgelsen er allerede offentliggjort, og
de sidste dele af undersøgelsen, som vedrører samfundsøkonomi,
finansiering, organisering samt en sammenfattende rapport, for-
ventes færdig og offentliggjort i begyndelsen af 2025. I arbejdet
med de samfundsøkonomiske beregninger inddrages så mange
dele, som det er beregningsteknisk muligt at værdisætte. De kultur-
historiske værdier er store, men det er ikke muligt at sætte en pris i
kroner og øre.
Forundersøgelsen fokuserer på en samlet, ydre kystbeskyttelse af
den centrale del af hovedstaden. Heri indgår for nuværende en
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 119: MFU spm. om, hvordan man vil sikre, at der gennemføres en samlet løsning for hovedstaden, som også omfatter Dragør Kommune, og er ministeren enig i, at det er uacceptabelt, at én kommune isoleres på den forkerte side af et dige
2955359_0002.png
Side 2/2
basisløsning samt en række varianter. I næste fase vil der skulle ar-
bejdes videre med de konkrete løsninger.
På det sydlige Amager er der undersøgt forskellige løsninger, der
alle omfatter Dragør Kommune, som også deltager i forundersøgel-
sen. Med input fra Dragørs egne undersøgelser er der bl.a. under-
søgt en dobbelt beskyttelseslinje med en lokal sikring langs kysten,
der matcher husejernes og kommunens behov, som kombineres
med en udbygning af et eksisterende landdige, der vil kunne mat-
che infrastrukturejernes behov i forhold til de ekstreme og meget
sjældne hændelser.
I forhold til finansiering tager forundersøgelsen udgangspunkt i de
nuværende rammer i kystbeskyttelsesloven, herunder nytteprin-
cippet om, at dem, der opnår nytte af et projekt, skal finansiere det.
Det er ikke inden for forundersøgelsens mandat at se på nye, struk-
turelle rammer for finansiering af kystbeskyttelse i Danmark. Jeg
bemærker også, at kystbeskyttelsesloven hører under miljøministe-
rens ressort.
Når forundersøgelsen er færdig, kan den ligge til grund for en poli-
tiske drøftelse og stillingtagen i de fire kommunalbestyrelser, rege-
ringen og blandt Folketingets partier.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen