Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 11064
Den 11. december 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 114 (MOF alm. del) stillet den 15. november 2024 efter
ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Alex Ahrendtsen (DF).
Spørgsmål nr. 114
”Der henvises til artiklen ”Dropper Aarhus-rapport om bundtrawl efter kritik”, tv2ostjylland.dk, den 28.
august 2024:
1. Mener ministeren at den kritik, der blev rettet mod Aarhus Universitets
rapport ”Effekter af fysisk
forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet”, Videnskabelig rapport fra DCE –
Nationalt
Center for Miljø og Energi, nr. 585 2024, fra bl.a. DTU Aqua og internationale forskere kan affejes som
”forskellige forskningsfaglige tilgange” eller ”kritik baseret på synspunkter”?
2. Hvordan mener ministeren, at menige folketingsmedlemmer er stillet i forhold til at påtage sig det
politiske ansvar for beslutninger, hvis de baserer sig på det, som ministeren kalder ”rekvireret
forskning”?
3. Mener ministeren, at der er behov for at udarbejde retningslinjer for brugen af rekvireret forskning -
og i særlig grad hvis ikke det er fagfællebedømt - i regeringens udspil, forhandlingsgrundlag, notater o.l.,
og mener ministeren det ville være passende også at oplyse identiteten på rekvirenten?”
Svar
Det er ikke nyt, at forskere er uenige om fx metoder, resultater eller beregninger, og at der i sådanne
tilfælde pågår en videnskabelig debat mellem de involverede forskere. Jeg mener dog ikke, at det er min
rolle som minister at validere forskningsresultater eller at afgøre faglige diskussioner.
Trods faglig uenighed mellem DTU og Aarhus Universitet er der dog forskningsfaglig enighed om, at
fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden og de bundlevende arter,
og at dette fiskeri derfor udgør en presfaktor for havmiljøet. Denne negative påvirkning redegøres der
også for i Fiskerikommissionens rapport. Jeg hæfter mig desuden ved, at rapporten er udarbejdet af et
anerkendt dansk universitet, og jeg har derfor en klar forventning om, at rapporten lever op til de
forskningsmæssige standarder.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har generelt tillid til den rådgivning, vi modtager fra de
forskningsfaglige institutioner i Danmark. Det var dog min vurdering, at debatten om den faglige
uenighed i denne ene rapport overskyggede den egentlige debat
–
nemlig de kommende
fiskeriforhandlinger, hvor vi sammen med Folketingets partier skal drøfte Fiskerikommissionens
forslag til løsninger af fiskeriets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, og af denne
grund valgte jeg, at rapporten ikke vil blive anvendt som en del af grundlaget for kommende politiske
oplæg.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk