Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 11001
Den 11. december 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 107 (MOF alm. del) stillet den 13. november 2024 efter
ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 107
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Danmark samarbejder med andre lande om at reducere mængden
af efterladte fiskeredskaber? Problemet er grænseoverskridende, for tabte spøgelsesgarn kan drive i land
i andre lande."
Svar
Marint affald er et grænseoverskridende problem, da havstrømme og vind transporterer affald på tværs
af landegrænser. Internationalt samarbejde er derfor vigtigt for at reducere affaldsmængderne.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Danmark samarbejder med andre lande om at reducere mængden af marint affald, herunder efterladte
fiskeriredskaber. Miljøstyrelsen deltager fx i arbejdet i EU, International Maritime Organization (IMO)
og havkonventionerne OSPAR og HELCOM.
Med udgangspunkt i OSPAR’s handlingsplan for marint affald arbejdes der med
i alt 25 tiltag,
herunder med fokus på fiskeri og på at forebygge, lokalisere og fjerne efterladte, tabte eller kasserede
fiskeriredskaber. Derudover arbejder medlemslandene i OSPAR (dvs. landene omkring
Nordøstatlanten) med fiskerirelateret affald såsom forbud mod ikke-belagte pontoner og bøjer af
ekspanderet polystyren (flamingo) eller anden skumplast, afskæringer fra net og garn samt forbud
mod brug af såkaldte dollyreb, der er bunder af meget svært nedbrydelig plastiksnor, der har til formål
at beskytte nettene mod slitage forårsaget fra kontakten med havbunden i det bundslæbende
trawlfiskeri.”
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk