MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 100: MFU spm. om ministeren er enig i, at dansk politi skal gives de bedst mulige rammer for at opbygge ekspertise og erfaring indenfor de områder af natur-, miljø- og dyrevelfærdskriminalitet

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketinget

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. december 2024

Politikontoret

Kirstine Koch

2024-14681

3509402

Besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 8.

november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/9

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 100: MFU spm. om ministeren er enig i, at dansk politi skal gives de bedst mulige rammer for at opbygge ekspertise og erfaring indenfor de områder af natur-, miljø- og dyrevelfærdskriminalitet

Spørgsmål nr. 100

Fødevareudvalg:

(Alm.

del)

fra

Folketingets

Miljø-

”I Danmark har vi i de senere år set meget grove eksempler på

overtrædelser af dyrevelfærds-, miljø- og naturlovgivningen

f.eks. akvakulturkriminalitet, forureningskriminalitet, natur- og

faunakriminalitet,

fiskerikriminalitet

dyrevelfærdskriminalitet. Det er kategorier af kriminalitet, som

typisk virker stærkt krænkende på den brede offentlighed, men

kan være vanskelige at efterforske og derfor kræver opbygning

af ekspertise og erfaring hos politiet. Det har man i Norge løste

ved i 1989 at lave en særlig politienhed ”ØkoKrim”, som har 15

kategorier

kriminalitet

fokus,

jf.

siden

”Kriminalitetsområder”, Økokrim, 2024, herunder de ovenfor

fem omtalte områder, og formålet er at opbygge ekspertise og

erfaring og sikre et stærkt samarbejde med andre myndigheder,

jf. siden ” Historie og samfunnsoppdrag” Økokrim, 2024. Dansk

politi har etableret National enhed for Særlig Kriminalitet

(NSK), som indenfor en række kategorier af kriminalitet

ligeledes har opbygget tilsvarende erfaringer og ekspertiser,

men de fem ovenfor nævnte kategorier er imidlertid ikke i et

tilsvarende fokus hos NSK som hos ØkoKrim i Norge. Er

ministeren enig med spørgeren i, at dansk politi skal gives de

bedst mulige rammer for at opbygge ekspertise og erfaring

indenfor

områder

natur-,

miljø-

dyrevelfærdskriminalitet,

som vi ser flere og flere eksempler på i Danmark? Og er

ministeren i bekræftende fald enig i, at NSK bør udvide sit fokus

på natur-, miljø- og dyrevelfærdskriminalitet fulgt af flere

ressourcer hertil?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det i forbindelse

med finansloven for 2019 blev besluttet at oprette specialiserede

dyrevelfærdsenheder i tre politikredse (Nordjyllands Politi,

Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi).

Dyrevelfærdsenhederne supplerer den indsats, som de enkelte

politikredse udøver på dyrevelfærdsområdet.

Som led i flerårsaftalen for 2021-2023 for politi og

anklagemyndighed blev indsatsen forlænget, og Midt- og

Vestsjællands Politi overtog ligeledes i medfør af aftalen det

landsdækkende, overordnede ansvar for de politifaglige og

juridiske opgaver på dyrevelfærds- og tungvognsområdet. Det

Side 2/9

nationale koordineringsarbejde og internationale samarbejde

blev flyttet til to nyetablerede landsdækkende enheder forankret

under Midt- og Vestsjællands Politi, henholdsvis

Landsdækkende Enhed for Operative Dyrevelfærd og

Tungvogn (LEODT) og Landsdækkende Enhed for Juridisk

Dyrevelfærd og Tungvognsopgaver (LEJDT). De tre

specialiserede dyrevelfærdsenheder understøttes således af de to

landsdækkende enheder, der har det overordnede ansvar for

henholdsvis politifaglige og juridiske opgaver på dyrevelfærds-

og tungvognsområdet og håndterer bl.a. grænseoverskridende

transport af affald, ulovlig handel med truede arter,

faunakriminalitet og dyrevelfærd.

Rigspolitiet kan herefter generelt oplyse, at anmeldelser om

overtrædelse af miljø-, natur- eller dyrevelfærdslovgivning mv.

indgives til de enkelte politikredse, der har ansvaret for at

efterforske konkrete sager. Efterforskningen vil typisk være

forankret i særlige efterforskningsafdelinger eller i

efterforskningsafdelinger forankret i lokalpolitiet afhængigt af

den lokale organisering i politikredsen.

Rigspolitiet bemærker dertil, at efterforskning af de

kriminalitetsområder, der er nævnt i spørgsmålet, ofte kræver

koordination og tæt samarbejde mellem forskellige relevante

myndigheder som f.eks. politiet, Toldstyrelsen, Miljøstyrelsen,

Naturstyrelsen,

Landbrugs-

Fiskeristyrelsen,

Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) varetager

efterforskningen og strafforfølgningen af de mest komplekse og

alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret

kriminalitet og cyberkriminalitet. En sag om de i spørgsmålet

nævnte kriminalitetsområder kan i nogle tilfælde være af en

sådan omfattende og alvorlig karakter, at efterforskningen vil

blive varetaget af NSK.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra

alle landets politikredse, som har oplyst følgende om forankring

og behandling af sagerne:

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har etableret en

kredsdækkende særlovssektion i Lokal Efterforskning i

Næstved, der har ansvaret for at behandle visse komplicerede og

ressourcetunge

særlovssager,

herunder

sager

miljøkriminalitet. Som en del af særlovssektionen er der tillige

etableret en kredsdækkende dyreværnsenhed, der behandler

komplicerede og mere ressourcetunge dyreværnssager.

Afhængig af anmeldelsens karakter, gerningsindhold og

kompleksitet kan anmeldelser om særlovskriminalitet også

Side 3/9

blive efterforsket af andre afdelinger i politikredsen, f.eks. i

politikredsens sekretariater i Slagelse, Næstved og Nykøbing

Falster, der typisk behandler sager om særlovskriminalitet af

mindre kompliceret karakter.

Politikredsen har endvidere oplyst, at behandlingen af sager om

f.eks. kompliceret miljøkriminalitet ofte kræver særlig viden,

som sagsbehandlerne på området løbende har opnået gennem

sagsbehandlingen og relevant uddannelse. Endvidere indhentes

udtalelser og indstillinger mv. fra de myndigheder, der

administrerer lovgivningen på det relevante område, f.eks.

Fødevarestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. Politikredsens

anklagemyndighed har anklagere med særlig juridisk viden på

særlovsområdet, som sagsbehandlerne i politisøjlen sparrer med

om de enkelte særlovssager. Det er på den baggrund

politikredsens vurdering, at politikredsen – med det nu kendte

kriminalitetsbillede – har den fornødne viden og de fornødne

ressourcer til at kunne behandle sager på de

kriminalitetsområder, der er nævnt i spørgsmålet. Endelig har

politikredsen fokus på at sikre løbende kompetenceudvikling

hos de medarbejdere, der behandler sager inden for

særlovsområdet.

Bornholms Politi har oplyst, at der i politikredsen ikke er en

særskilt organisatorisk enhed, der efterforsker og behandler

særlovssager. Afhængigt af sagens kompleksitet vil det være

enten Beredskabet eller Central Efterforskning, der efterforsker

og behandler sager inden for de omhandlede særlovsområder.

Politikredsen har få sager på særlovsområdet og har udpeget

ressourcepersoner på dyrevelfærdsområdet, der løbende holder

sig fagligt opdateret sideløbende med deres primære funktion i

Beredskabet. Behandling af øvrige særlovssager vil som oftest

omfatte sparring og samarbejde med anklagemyndigheden og

den kompetente særmyndighed.

Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at Den Landsdækkende

Operative Enhed for Dyrevelfærd og Tungvogn (LEODT) i

kredsen har specialiserede politifaglige medarbejdere, der

vejleder, rådgiver og underviser i behandling af sager om

dyrevelfærdskriminalitet,

faunakriminalitet

grænseoverskridende affaldstransport. Enheden udfærdiger i

samarbejde med Den Landsdækkende Juridiske Enhed for

Dyrevelfærd og Tungvogn (LEJDT) vejledninger om

sagsbehandling af sager om dyrevelfærd og faunakriminalitet.

LEODT er ligeledes Danmarks internationale kontaktpunkt for

miljøkriminalitet og koordinerer de nationale aktiviteter under

EU’s indsats mod miljøkriminalitet i samarbejde med

Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen, Naturstyrelsen, Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Kemikalieinspektionen,

Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og

Side 4/9

politikredsene. Aktiviteterne omhandler bl.a. vidensopbygning,

indsamling og deling af efterretninger samt kontrol.

Politikredsen har endvidere en enhed – den regionale

specialiserede dyrevelfærdsenhed – der på regionalt niveau

arbejder med grænseoverskridende kriminalitet inden for

fagområdet dyrevelfærd. Sagerne kan eksempelvis vedrøre

ulovligt salg af dyr, urigtige dokumenter vedrørende eksotiske

dyr og ulovlige hunderacer. Endvidere har politikredsen en

enhed, der på lokalt/politikredsniveau arbejder med sager

relateret til dyrevelfærd. Sagerne kan eksempelvis vedrøre

dyrehold (heste, grise, køer og får), hundeloven og

faunakriminalitet, herunder hold af vilde fugle og krybskytteri.

Sager vedrørende overtrædelse af de øvrige kriminalitetstyper

håndteres i politikredsens særlovssektion.

Nordjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i

specialefterforskningen har efterforskere, der primært arbejder

med straffesager på særlovsområdet, herunder sager vedrørende

akva-

kultur-, forurenings-, natur og faunakriminalitet. Derudover

behandles alle kredsens straffesager vedrørende fiskeri i

Sagscenter Frederikshavn. Nordjyllands Politi har også en

regional dyrevelfærdsenhed, der behandler de specialiserede

dyrevelfærdssager fra hele regionen samt alle politikredsens

egne sager på området, herunder sager vedrørende forurenings-

, natur – og faunakriminalitet, der omfatter dyr.

Politikredsen har et passende niveau af personaleressourcer og

kompetencer til at dække sagsområderne, idet der dog er visse

af de nævnte områder, hvor der er relativt få sager om året, og

videns- og kompetenceniveauet derfor vil være begrænset.

Københavns Politi har oplyst, at sagsbehandlingen for så vidt

angår de nævnte kriminalitetsområder som udgangspunkt er

forankret i Københavns Politis Sagsbehandlingssektion for

særlov 2, hvor der bl.a. er oprettet et særligt dyrevelfærdskontor,

der har fokus på sager om dyrevelfærdskriminalitet, og som

f.eks. behandler anmeldelser fra borgere, der mistænker, at et

dyr udsættes for dyremishandling, eller frygter for dets generelle

mistrivsel. Det er politikredsens vurdering, at der ikke er et

kriminalitetsbillede, som tilsiger, at der i Københavns Politi skal

oprettes særlige underafsnit inden for sektionen for så vidt angår

de øvrige kriminalitetsområder.

Københavns Politi har vurderet, at der særligt inden for

dyrevelfærdskriminalitet er tilstrækkelig med viden til rådighed

i sektionen til opgaveløsningen. Politikredsen har vurderet, at

der ikke i sektionen er opbygget en tilsvarende viden og

ekspertise inden for de øvrige nævnte kriminalitetsområder. Ved

Side 5/9

vurderingen af vanskelige og komplekse sager inden for

akvakultur-, forurenings-, natur-, fauna- samt fiskerikriminalitet

vil anklagemyndigheden ved Københavns Politi i nødvendigt

omfang blive inddraget. Politikredsen har ikke for nuværende

planlagt yderligere tiltag i forhold til kriminalitetsområderne, da

det er vurderingen, at kriminalitetsbilledet ikke tilsiger dette.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen

behandler de anførte kriminalitetsområder i politikredsens

Sektion for Udlændinge- og Særlov. Sagsbehandlingen

understøttes af relevante vejledninger, ligesom medarbejderne

har mulighed for at indhente viden og sparring hos eksterne

samarbejdspartnere i kommuner, styrelser, på relevante kurser

mv. Dette vurderes at give medarbejderne en grundlæggende

viden om de forskellige sagsområder og håndteringen heraf.

Politikredsen

foretager

løbende

sagsbelastningen på de anførte sagsområder,

løbende at kunne tilrettelægge den

efterforskningsmæssige

indsats

efter

kriminalitetsbillede.

vurdering

så det er muligt

operative og

det

aktuelle

Fyns Politi har oplyst, at politikredsen har samlet

sagsbehandlingen af de nævnte kriminalitetsområder i én fælles

sektion, Sektionen for Særlov, hvor sagerne behandles i tæt

samarbejde med de respektive tilsyns- og sektoransvarlige

myndigheder. Det er hovedsageligt de samme sagsbehandlere i

særlovssektionen, som efterforsker de komplicerede

særlovssager, hvorfor der oparbejdes en betydelig kompetence

og viden hos disse medarbejdere. Særlovssektionen har desuden

et ugentligt driftsmøde med anklagemyndigheden, hvor påbuds-

og straffesagerne drøftes løbende med henblik på at sikre

legalitet og kvalitet i sagsbehandlingen.

Politikredsen har endvidere oplyst, at særlovssektionen

organisatorisk er forankret under Fyns Politis Centrale

Visitationsenhed, hvormed det sikres, at der løbende kan tilføres

de rette ressourcer til opgaveløsningen, ligesom mindre

komplicerede

sager

særlovsektionen

spidsbelastningssituationer

kan

fordeles

til

øvrige

sagsbehandlere i politikredsen. Fyns Politi deltager i interne og

eksterne erfaringsnetværk på området. Endvidere deltager

medarbejderne i relevant uddannelse på området. Politikredsen

har i 2023 og 2024 afholdt flere møder med eksterne

samarbejdspartnere, bl.a. i forhold til dyrevelfærd og

faunakriminalitet. Politikredsen vil også fremadrettet have

dialog med relevante interessenter og er dertil løbende i dialog

med øvrige sektoransvarlige myndigheder, herunder de

kommunale miljømyndigheder.

Side 6/9

Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at efterforskningen af de

nævnte kriminalitetsområder er forankret i afdelingen Særlov

Efterforskning, og at der løbende sker udnyttelse af

politikredsens samlede viden og ressourcer. Samlet set har

politikredsen således en robust viden og følger udviklingen

vedrørende de nævnte kriminalitetsområder tæt. Forankringen

af de nævnte sagsområder i én afdeling medfører, at

efterforskningsafdelingen har en specialiseret viden og

ekspertise om komplekse sager, hvilket bidrager til at sikre en

effektiv sagsproduktion og understøtte en effektiv vidensdeling.

Ved behov for sparring kan afdelingen kontakte den lokale

anklagemyndighed. Som følge af den løbende prioritering af

politiets opgaver forekommer det, at afdelingen skal varetage

løsningen af øvrige prioriterede opgaver. Det er dog

politikredsens vurdering, at dette ikke belaster efterforskningen

og sagsproduktionen på de nævnte sagsområder i betydelig

grad.

Nordsjællands Politi har oplyst, at politikredsens sags- og

visitationscenter, patruljesektioner eller andre operative

afdelinger efterforsker alle mindre komplekse sager vedrørende

de nævnte kriminalitetsområder. Hvis det vurderes, at

efterforskningen vil kræve et tidsforbrug på mere end 15 timer

og indebære flere komplekse efterforskningsskridt, overgår

sagen til politikredsens efterforskningslinje. Politikredsen har

oplyst, at sagerne i langt overvejende grad er af mindre

kompleks karakter og derfor primært efterforskes af

politikredsens operative afdelinger.

Politikredsen har endvidere oplyst, at efterforskning i sager

vedrørende de nævnte kriminalitetsområder i langt de fleste

tilfælde ikke kræver specialiserede efterforskningskompetencer

og derfor kan behandles ved brug af almindelige

efterforskningsskridt. Komplicerede sager vil i langt de fleste

tilfælde blive anmeldt af relevante tilsynsmyndigheder, hvorfor

lovgrundlag, dokumentation og indstilling til tiltale oftest

allerede er til stede i anmeldelsen, hvilket ligeledes letter

politiets efterforskning i sagerne. Det er politikredsens

vurdering, at der i disse tilfælde ikke er behov for specialiserede

kompetencer til at behandle sager inden for de nævnte

kriminalitetsområder.

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at drifts- og

visitationscentret i kredsen har en sektion for kompliceret

særlov, som behandler de mest komplicerede særlovssager.

Efterforskningen af de øvrige særlovssager behandles i

politikredsens områdecentre (Syd, Nordøst og Nordvest).

Områdecentrene er opdelt i sagscentre og lokale

efterforskningssektioner, hvor efterforskningen forankres

afhængig af sagernes kompleksitet.

Side 7/9

Politikredsen har oplyst, at der er et godt samarbejde med

særmyndighederne, der i relevant omfang bruges som en

ressource til at indhente særlig viden i konkrete sager. Endvidere

er der et meget tæt samarbejde mellem politiet,

anklagemyndigheden og politikredsens ledelsessekretariat, hvor

politikredsens jurister understøtter, herunder i forhold til

tilrettelæggelse af sagens efterforskning. Politikredsen foretager

endvidere en konkret vurdering af, i hvilken afdeling en sag skal

forankres, under hensyntagen til, hvor der er tilstrækkelig viden

og ressourcer til at behandle sagen. Politikredsen vurderer

løbende behovet for at styrke kompetencerne i sektionen for

kompliceret særlov.

Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen for at fastholde

viden og ressourcer på bl.a. de nævnte kriminalitetsområder har

oprettet Afdelingen for Særlige Sager, som efterforsker

straffesager inden for de nævnte områder. Afdelingen er opdelt

i henholdsvis en særlovssektion og en sektion for

dyrevelfærd/hunde. Opgaverne varetages hovedsageligt af

medarbejdere, som bl.a. gennem erfaring og tildeling af særlige

ansvarsområder har opnået specialiseret viden på området for

særlovsstraffesager. Medarbejdernes kompetencer styrkes bl.a.

ved kursusdeltagelse, erfaringsudveksling og samarbejde med

såvel medarbejdere fra andre politikredse som andre eksterne

parter, herunder andre relevante myndigheder på området.

Politikredsen vurderer løbende den interne organisering og

ressourcefordeling i forhold til bedst muligt at tilgodese

opgavevaretagelsen i forhold til alle politikredsens opgaver,

herunder på de nævnte kriminalitetsområder.

Sydøstjyllands Politi har oplyst, at sager på de nævnte

kriminalitetsområder bliver visiteret og vurderet i omfang, og

herefter behandles komplicerede sager i politikredsens

efterforskningscentre, mens sager med mindre omfattende

efterforskning behandles i politikredsens patruljecentre.

Politikredsen tilstræber, at de pågældende sager behandles af

medarbejdere

med

erfaring

på

området.

Dyrevelfærdskriminalitet vil – for så vidt angår sager om

organiseret kriminalitet som f.eks. handel med hundehvalpe –

som udgangspunkt blive behandlet i Den Specialiserede

Dyrevelfærdsenhed, der også behandler sager fra henholdsvis

Fyns Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi. Politikredsen har

endvidere oplyst, at hovedparten af politikredsens lokalbetjente

har været på en uddannelse om dyrevelfærd, ligesom disse sager

typisk vil blive løst i samarbejde med dyrlæger eller andre

ressourcepersoner, så der sikres en tilstrækkelig viden i sagerne.

For så vidt angår de øvrige kriminalitetsområder har

politikredsen oplyst, at politikredsen ikke på nuværende

tidspunkt har personale, der er særligt uddannet til at håndtere

Side 8/9

sådanne sager. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke

vurderet at være behov for en særskilt opgradering af videns- og

ressourceniveauet på de pågældende områder. Politikredsen har

et igangværende projekt, der bl.a. omhandler håndtering af sager

på særlovsområdet, herunder de nævnte kriminalitetsområder.

På baggrund af de indhentede udtalelser fra landets

politikredse er det samlet set Rigspolitiets vurdering, at der ikke

aktuelt er behov for en ændret organisering eller yderligere tiltag

i forhold til opgaveløsningen i politikredsene på de pågældende

kriminalitetsområder. Det er således Rigspolitiets vurdering, at

politikredsene generelt råder over de fornødne kompetencer til

at efterforske akvakultur-, forurenings-, natur-, fauna-, fiskeri-

og dyrevelfærdskriminalitet, herunder ved i relevant omfang at

inddrage viden og kompetencer fra andre myndigheder.”

Side 9/9