MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 16
Den 31. oktober 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for Grøn Trepart den 2. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Lov om ophævelsen af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfos-
fat (LOV nr. 270 af 26. marts 2019) har påvirket forbruget af mineralsk fosfor i foderfosfat i det danske
landbrug siden år 2019 og frem til i dag? Derudover bedes ministeren tilkendegive, hvorvidt han er til-
freds med udviklingen af mineralsk fosforforbrug, taget i betragtning af, at foderfosfatafgiften blev op-
hævet, idet den daværende regering mente, at anden lovgivning ville regulere forbruget tilstrækkeligt jf.
Lov om ophævelsen af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat (LOV nr. 270 af 26. marts 2019).”
Svar
Følgende fremgår af den seneste rapport over Landovervågningsoplande (Blicher-Mathiesen et al. 2024:
Landovervågningsoplande 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt center for Miljø og
Energi, 274 s. - Videnskabelig rapport nr. 589), som udarbejdes årligt af Aarhus Universitet i regi af den
nationale overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA) og dækker data til og med 2022:
”Der
ses indtil videre ikke en stigning i fosfortilførslen med husdyrgødning efter at afgiften blev ophævet
i 2019. En årsag kan være, at indførelsen af lofter over fosfortildelingen i marken har givet et incitament
til fortsat at optimere udnyttelsen af fosfor i svinefoderet, og dermed begrænse fosforindholdet i gød-
ningen.”
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet endvidere taget kontakt til Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri, som har indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst føl-
gende:
”Fødevarestyrelsen fører ikke fortegnelser eller indsamler data over forbruget af fodermidler i Danmark.
Fosforholdige fodermidler findes som 34 forskellige produkter i fodermiddelfortegnelsen og 13 produk-
ter er registreret som fosfatholdige i fodermiddelregistret. Der er altså en stor spredning i antallet af
produkter, der kan anvendes, som fosfatkilde i foder.
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V