Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsafdelingen
J.nr. 2024 - 10963
Den 11. december 2024
Ministeren for ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 6 (LIU alm. del) stillet 12. november 2024 efter
ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål nr. 6
”Vil
ministeren redegøre for, om det er lovligt som privat erhvervsdrivende at indrette en
parkeringsplads til sine kunder, der udelukkende må bruges af det ene køn?”
Svar
Ifølge lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven) må ingen udsætte en person for
direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn (§ 2). Forbuddet mod forskelsbehandling
gælder blandt andet for både offentlige og private virksomheder og organisationer, som leverer varer
og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden (§ 1 a).
Ligestillingsloven giver hjemmel til undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
køn. Undtagelserne i ligestillingsloven er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/113/EF af 13.
december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
En ressortminister kan på sit eget område tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til
formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn (§ 3, stk. 1).
Ministeren for ligestilling kan også fastsætte nærmere regler for, hvornår der kan iværksættes
ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation, der har til formål at forebygge eller opveje
forskelsbehandling på grund af køn (§ 3, stk. 2). Denne mulighed er udmøntet i bekendtgørelse om
initiativer til fremme af ligestilling. Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om parkeringspladser.
Derudover kan forskelsbehandling tillades, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller
først og fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde
dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige (§ 3 a, stk. 1). Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at den for ikke at udhule formålet med forbuddet mod forskelsbehandling bør fortolkes
snævert (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4585).
Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over overtrædelse af
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingsloven (ligestillingslovens § 3 d). På
den baggrund kan jeg ikke gå ind i en nærmere vurdering af lovligheden af at indrette
parkeringspladser til kunder, der udelukkende må bruges af det ene køn.
Magnus Heunicke
/
Mette Kaae Hansen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 Købehavn K