Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2977634_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
13. februar 2025
Folketingets Kulturudvalg har 16. januar 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 95 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere Kim Pedersens rapport om Det Danske Filminstituts virke,
og redegøre for, om han finder tallene retvisende, jf. KUU alm. del
bilag 88?
Svar:
Jeg sætter pris på, at der er fokus på de mål og initiativer, som vi har aftalt politisk
med filmaftalen. I forhold til de konkrete tal, og hvorvidt de er retvisende, har jeg ind-
hentet bidrag fra DFI, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”I
spørgsmål 95 henvises der til KUU alm. del
bilag 88, hvori der omtales politiske
målsætninger fra Filmaftalerne 2019-2023 og 2024-2027. Der står følgende i bilag 88:
i)
Danske filmproduktioner skal i gennemsnit over aftaleperioden have en markedsan-
del på minimum 29 % af antal solgte billetter i danske biografer.
ii) Hvert år skal mindst 10 danske film være set af et samlet publikum på over
1.000.000 på tværs af relevante platforme eksempelvis biograf, video eller mindst
250.000 solgte billetter i gennemsnit for de 10 bedst sælgende film.
Dele af formuleringen af mål ii) i bilag 88 indeholder udeladelser af målkrav. Den kor-
rekte formulering af mål ii) vedr. solgte billetter og udbredelse på tværs af platforme i
Filmaftale 2019-2023 er:
iii) Hvert år skal mindst 10 danske film være set af et samlet publikum på over
1.000.000 på tværs af relevante platforme eksempelvis biograf, video on demand, tv,
efter 36 måneder, eller mindst 250.000 solgte billetter i gennemsnit for de 10 bedst
sælgende film.
Dok. nr. 204310
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvilke initiativer har Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut igangsat for at kunne imødekomme de politiske partiers mål? Mener ministeren, at målene er urealistiske? Hvis ikke, hvad vil han gøre for at sikre, at de nås, og vil han i denne sammenhæng stille flere krav til DFI eller fonde, aktører eller lignende, der modtager offentlige midler? Der henvises til KUU alm. del – bilag 88.
Der er behov for at præcisere, at intentionen med mål iii) både er at måle salg og udbre-
delse over tid, dvs. i hvilket omfang dansk film når publikum og udviklingen heri. Opgø-
relse af salg kan således ikke stå alene i målvurderingen.
I Filmaftale 2024-2027 indgår kun en del af ovennævnte mål ii) og er formuleret således:
iv) Hvert år skal de 10 bedst sælgende danske film i gennemsnit sælge mindst 250.000
billetter i danske biografer.
Ad markedsandel
Danske films markedsandel opgøres som et samlet årligt gennemsnit over aftaleperioden.
I aftaleperiode 2019-2023 udgjorde danske films markedsandel i Danmark årligt i gen-
nemsnit 34 pct. og er således opfyldt.
I bilag 88 stilles der spørgsmål ved at benytte billetsalg som måltal, frem for omsætning.
Det Danske Filminstituts støtteordninger vægter kunst og kultur i højere grad end forret-
ning, og i det lys anses det vigtigere at tælle, hvor mange publikummer de støttede film
når, frem for filmenes omsætning. Billetsalg som opgørelsesparameter benyttes også af
Danmarks Statistik i deres opgørelse der går tilbage til 1976, ligesom øvrige europæiske
lande også benytter antal billetter til opgørelse af markedsandel. Filminstituttet har kun
kendskab til Storbritannien, der benytter omsætning som eneste opgørelsesmetode. Billet-
antal er i øvrigt neutral over tid, dvs. uafhængig af pris- og lønudvikling og kan fx også
sammenlignes med seertal, museumsbesøgende og lignende.
Af bilag 88 er det synspunktet, at Filminstituttet bevidst ”snyder” ved at medregne fribil-
letter i opgørelserne. Filminstituttet benytter opgørelser der leveres fra filmdistributø-
rerne i Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID), som selv benytter samme tal i
opgørelser og kommunikation med branche og publikum. Så snart validerede opgørelser
udgives fra Danmarks nationale statistikmyndighed, Danmarks Statistik, benyttes disse
i kommunikation til branche og publikum. Dette har været officiel og anerkendt tilgang
gennem årrækker.
Endelig bør det tilføjes, at dokumentationen for billetsalget for de 10 mest sete film årligt
i bilag 88, undlader at bemærke, at Danmarks Statistik ikke har inkluderet billetsalg i
2024 på film med premiere i 2023. Eksempelvis er ’Nattevagten: Dæmoner går i arv’ an-
givet med et billetsalg på 129.428, mens den samlet solgte 246.000 ifølge Foreningen af
Filmudlejere i Danmark (FAFID). Det skyldes, at filmen havde premiere lige inden års-
skiftet, så en væsentlig del af filmens billetsalg indgår først i den kommende opdatering
fra Danmarks Statistik.
Ad bedst sælgende titler og udbredelse
Filmaftale 2019-2023
Forligsparterne definerede målet todelt således, at der også måles på filmenes udbredelse
ud over biografen. Dette afspejler udbredelse i mere bred forstand det samlede liv for
støttede film. Film når ofte et bredere udsnit af befolkningen efter biografvinduet, bl.a.
Side 2
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvilke initiativer har Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut igangsat for at kunne imødekomme de politiske partiers mål? Mener ministeren, at målene er urealistiske? Hvis ikke, hvad vil han gøre for at sikre, at de nås, og vil han i denne sammenhæng stille flere krav til DFI eller fonde, aktører eller lignende, der modtager offentlige midler? Der henvises til KUU alm. del – bilag 88.
gennem visninger på tv. Målet indebærer, at bl.a. tv-visninger og video on demand-plat-
forme medregnes i opgørelsen. Derudover skal udbredelse ses inden for en periode på 36
måneder fra premiere, ej snævert i den periode, filmen vises i biograferne eller i filmens
premiereår.
Målet opgøres fra 2022, jf. note herom i Filmaftalen, hvilket betyder, at målsætningen er
20 film i aftaleperioden. Filminstituttets opgørelser viser, at i alt syv titler har haft en
udbredelse på over 1.000.000 publikummer. Filmtitler har ofte et ”langt liv”, forlænget af
øget digital adgang, hvorfor udbredelsen derfor skal ses i lyset af en længere periode end
biografvisninger. Resultatet bør ses i det perspektiv.
For så vidt angår et billetsalg på mindst 250.000 billetter solgt i gennemsnit for de 10
bedst sælgende titler, så viser opgørelsen, at det lykkedes at indfri målet i 2020 (325.622),
mens 2019 (237.102), 2021 (241.299) og 2022 (241.960) kom tæt på. I 2023 og 2024 var
gennemsnitstallet på omkring 200.000 og er dermed ikke helt opfyldt.
Henset til den samlede periode med corona, anses resultatet for tilfredsstillende.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 3