Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2970221_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
27. januar 2025
Folketingets Kulturudvalg har den 8. januar 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard
(LA), stillet mig følgende spørgsmål nr. 93 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om implementeringen af streamingskatten foreløbigt har
kostet arbejdspladser i Danmark som følge af færre investeringer?
Svar:
Det er i svaret lagt til grund, at spørgsmålet vedrører kulturbidragsordningen.
Med kulturbidragsordningen opkræves et bidrag fra medietjenesteudbydere, der udby-
der on demand-audiovisuelle medietjenester (streamingtjenester) rettet mod et
dansk publikum, på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark. For de on de-
mand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i
dansk indhold, opkræves et bidrag på 3 pct. i tillæg til de 2 pct.
Kulturbidragsordningen kan med andre ord tilskynde til investering i dansk indholds-
produktion. Jeg er ikke bekendt med, at ordningen modsat har medført færre investe-
ringer og tab af arbejdspladser.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt