Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. januar 2025
Besvarelse af spørgsmål 92 alm. del stillet af udvalget den 6. januar
2025 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svar på KUU alm. del - spm. 123 (folke-
tingsåret 2023-24) oversende den lovede evaluering af Finanstilsynets vej-
ledning om risikovurdering af foreninger med henblik på en vurdering af,
om den lever op til dens formål?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet er sammen med en række foreningsrepræsentanter, Finans
Danmark, PET og Erhvervsministeriet fortsat ved at evaluere vejledningen.
Finanstilsynet har i evalueringsarbejdet modtaget bidrag fra både for-
eningsrepræsentanterne og fra bankerne om, hvilke udfordringer de oplever
på området. Bidragene vil indgå i revideringen af vejledningen. Finanstil-
synet forventer at offentliggøre vejledningen i løbet af 2025. Det endelige
tidspunkt afhænger af de videre drøftelser i arbejdsgruppen.
Vejledningen vil
–
heller ikke efter en evaluering og revidering
–
kunne
fritage foreningerne fra at skulle levere dokumentation til bankerne, når
foreningerne har brug for en konto, hverken ved oprettelsen af kontoen el-
ler gennem det løbende kundeforhold. Bankernes kendskab til alle deres
kunder, herunder også deres foreningskunder, er vigtigt for at kunne fore-
bygge hvidvask og terrorfinansiering.
Med evalueringen og revideringen af vejledningen er det hensigten
–
på
baggrund af de input, som foreningsrepræsentanterne og bankerne har givet
–
at foretage justeringer, som kan gøre kundekendskabet nemmere for både
foreningerne og bankerne.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk