Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2961270_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
[Indledning]
Tak for ordet og for muligheden for at besvare
samrådsspørgsmålene.
Jeg vil gerne indlede med at understrege, at – hvis det stod til mig
– var Filmtaget aldrig blevet bygget. Og jeg er ærgerlig over hele
forløbet.
Jeg vil samtidig gerne slå fast, at byggeprojektet er igangsat i 2019
og 2020 under DFI’s tidligere bestyrelse, der var udpeget af Mette
Bock, og i Joy Mogensens tid som kulturminister.
Jeg har dermed ikke haft noget med beslutningen om Filmtaget at
gøre. Men der er behov for at få ryddet op, og det ansvar tager jeg
på mig.
Jeg forstår godt, at I har stillet yderligere spørgsmål, for der er
mange spørgsmål at stille i denne sag.
Det er også derfor, at jeg valgte at invitere hele Kulturudvalget til
møde med bestyrelsen for filminstituttet, hvor medlemmerne af
Kulturudvalget fik mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen
om Filmtaget.
[Svar på spørgsmål E]
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/12-24, jf. samrådsspm. E-F?
2
Det første du, Katrine Daugaard, har spurgt mig om, er, om jeg
mener, at forløbet har været dokumenteret tilfredsstillende, og om
det står klart, hvad bestyrelsen har givet direktionen mandat til.
Helt overordnet synes jeg slet ikke, at projektet burde være sat i
gang. Det har jeg sagt før.
Det følger af filmloven, at DFI har en selvstændig bestyrelse, der
er instituttets øverste ledelse.
At være en selvstændig bestyrelse indebærer, at man har et ansvar.
DFI’s bestyrelse har ansvar for, at instituttet lever op til filmloven.
Og at instituttets midler anvendes i tråd med rammerne.
Det er også bestyrelsen, som ansætter og afskediger direktionen.
Er de utilfredse eller synes de, at institutionen bliver drevet dårligt,
så har de pligt til at reagere. Det er en del af dét, at have ansvar for
en institution.
Nu spørger Katrine Daugaard til, om forløbet har været
dokumenteret tilfredsstillende. Og ligeledes om det står klart for
mig, hvad bestyrelsen har givet direktionen mandat til.
Jeg har i besvarelsen af udvalgsspørgsmålene 50 og 51 oversendt
materialet fra to bestyrelsesmøder afholdt d. 8. oktober 2019 og
den 3. december 2019. DFI har oplyst, at det var det materiale, der
lå til grund for beslutningen.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/12-24, jf. samrådsspm. E-F?
3
Jeg kan godt undre mig over dokumentationsgrundlaget. Det
virker i mine øjne som et meget begrænset beslutningsgrundlag,
som den daværende bestyrelse har truffet beslutningen om
Filmtaget ud fra af.
Jeg synes umiddelbart, at det virker som om, at den daværende
direktion og bestyrelse har været forblændet af en god idé. Og at
man ikke tilstrækkeligt har afdækket de risici, der var forbundet
med projektet.
[Svar på spørgsmål F]
Så har du, Katrine Daugaard, stillet mig et andet
samrådsspørgsmål. Her spørger du til, hvornår ministeriet blev
oplyst om den problematiske økonomistyring af Filmtag-projektet
første gang, og hvor mange gange ministeriet er blevet oplyst
herom. Og du spørger til, hvorfor ministeren ikke er blevet oplyst
om den problematiske økonomistyring tidligere end marts 2022.
Ministeriet fik de første indikationer på fordyrelsen i efteråret
2021, hvor DFI anmodede om at få hævet deres låneramme.
På dette tidspunkt var byggeriet allerede fremskredet, og den
kritiske lejekontrakt, hvor staten påtager sig at afholde yderligere
fordyrelser i projektet, var underskrevet.
Ministeriet havde efterfølgende en længere dialog med DFI om
økonomien i Filmtaget. Det førte til, at ministeriet i foråret 2022
bad om en egentlig redegørelse fra DFI.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/12-24, jf. samrådsspm. E-F?
4
Frem til dags dato har ministeriet bedt om og modtaget en række
redegørelser fra DFI om Filmtaget.
Det fremgår af redegørelserne, at Filmtaget løbende er blevet
fordyret i takt med, at byggeprojektet er skredet frem.
Der er blevet givet lånerammeforhøjelser flere gange til DFI. Og
der er netop blevet givet endnu én med henblik på, at DFI kan
overholde sin låneramme i indeværende regnskabsår og dermed
betale sine regninger.
Jeg vil gerne understrege, at når jeg har hørt om yderligere
fordyrelser af Filmtaget, har jeg haft mest lyst til at sætte en
stopper for at bruge én skattekrone mere, end der allerede er
brugt.
Men i virkelighedens verden ville det have gjort situationen
endnu værre. DFI ville nemlig være forpligtet til at bringe
taget tilbage til den stand, som det havde, før byggeprojektet
startede.
Det ville være rent spild af alle pengene og betyde, at DFI
ikke ville få de indtægter, der er indregnet i projektet.
Dermed ville projektet være blevet endnu dyrere. Nu har vi
trods alt et Filmtag, som jeg håber, at borgerne kan få glæde
af, nu hvor det er opført.
I forhold til spørgsmålet om, hvorfor ministeren ikke er blevet
oplyst om den problematiske økonomistyring tidligere end marts
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/12-24, jf. samrådsspm. E-F?
5
2022, så tiltrådte jeg først som kulturminister den 15. december
2022.
Jeg kan af gode grunde ikke redegøre i detaljer for, hvad der er
foregået før da.
Og jeg kan af principielle grunde ikke gå nærmere ind i, hvad
mine forgængere har været oplyst om og hvornår, eller hvad deres
interne overvejelser har været. Denne tilgang har tidligere
regeringer også haft.
Jeg blev selv orienteret af ministeriet om økonomien i Filmtaget
første gang i marts 2023, da jeg skulle besøge DFI og se
Filmtaget.
I maj 2023 blev jeg forelagt den første sag om en yderligere
fordyrelse af Filmtaget. På min foranledning blev DFI herefter
bedt om endnu en redegørelse, og om at afsøge forskellige
muligheder for at holde omkostningerne nede.
Jeg oversendte på baggrund af dette forløb en opdateret
redegørelse fra DFI til Kulturudvalget i november 2023.
Det er vigtigt for mig igen at understrege, at projektet er igangsat
af DFI med en egen selvstændig bestyrelse – og før min tid.
Derfor er det også DFI’s ansvar at afslutte projektet, men jeg tager
selvfølgelig ansvar for, at der nu bliver ryddet ordentligt op.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/12-24, jf. samrådsspm. E-F?
6
Derfor har jeg også for nylig fået foretaget en ny vurdering af, om
Filmtaget skulle have været forelagt for Finansudvalget. Og som
udvalget er blevet informeret om, skulle Filmtaget have været
forelagt for Finansudvalget.
Det skulle det helt tilbage i marts 2021, hvor Bygningsstyrelsen
underskrev lejekontrakten om Filmtaget, hvor staten påtog sig fuld
risiko. Derfor har jeg bedt om, at der oversendes et aktstykke til
Finansudvalget hurtigst muligt.
Samlet set synes jeg forløbet om Filmtaget har været kritisabelt.
Jeg mener at den daværende bestyrelse og direktion ikke har været
sin opgave voksen i forbindelse med projektet.
Jeg finder det desuden kritisabelt, at Kulturministeriets
departement ikke blev inddraget, da DFI og Bygningsstyrelsen i
marts 2021 påtog sig den fulde risiko ved projektet. Dette virker jo
endnu mere hovedløst i og med, at man skulle have oversendt et
aktstykke til Finansudvalget.
[Afrunding]
Og med tak for ordet, så ser jeg frem til udvalgets spørgsmål.
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 19/12-24, jf. samrådsspm. E-F?
1