Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
14. januar 2025
Folketingets Kulturudvalg har 12. december 2024, efter ønske fra Katrine Daugaard
(LA), stillet mig følgende spørgsmål nr. 86 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad kulturbidraget koster i administration?
Svar:
Indførelsen af kulturbidragsordningen medfører nye administrative opgaver for Slots-
og Kulturstyrelsen samt Radio- og tv-nævnet, som sekretariatsbetjenes af Slots- og Kul-
turstyrelsen. Det fremgår af finansloven for 2025, at Slots- og Kulturstyrelsen kan an-
vende op til 3,6 mio. kr. af udgiftsbevillingen vedr. kulturbidraget til administration,
heraf højst 2/3 til lønsum. Slots- og Kulturstyrelsens omkostninger til administration af
ordningen kan udgøre op til tre årsværk fordelt med op til to årsværk til Slots- og Kul-
turstyrelsens administration og op til et årsværk til klagebehandling i Radio- og tv-
nævnet.
Det Danske Filminstitut skal hertil behandle et forventet øget antal støtteansøgninger i
forbindelse med udmøntningen af provenuet under de eksisterende støtteordninger. Det
fremgår af finansloven for 2025, at Det Danske Filminstitut har adgang til at anvende
op til 3 pct. af de midler, der fordeles til public service-puljen via kulturbidraget, til ad-
ministration, heraf højst 2/3 som lønsum. Det vil med den forventede fordeling af prove-
nuet til public service-puljen svare til knap et årsværk. Dette er i øvrigt i tråd med den
måde, som puljen er administreret på før kulturbidragsordningen.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt