KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil redegøre for status på regeringsarbejdet med regeringens tech-ekspertgruppes anbefalinger fra juni 2023 samt februar 2024?

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kulturudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2024 - 3647

Doknr.

112961

Dato

20-01-2025

Svar på spørgsmål fra Hans Christian Schmidt (V) stillet den 3. december 2024.

Spørgsmål nr. 80:

”Vil

ministeren redegøre for status på regeringsarbejdet med regeringens tech-ekspertgrup-

pes anbefalinger fra juni 2023 samt februar 2024? Der henvises til DIU, alm. del, svar på spm.

98, 2022-23, og DIU, alm. del, svar på spm.118, 2023-24, hvoraf det af sidstnævnte bl.a. frem-

går, at anbefalingerne hovedsageligt skal forfølges i EU, hvorfor regeringen vil "spille anbefa-

lingerne ind til den kommende nye Europa-Kommissionens politiske program samt frem mod

det danske EU-formandskab

i 2025””.

Svar:

Regeringen sætter stor pris på det betydelige arbejde, som ekspertgruppen om tech-giganter

har udført. Det har resulteret i tre rapporter, hvoraf den seneste blev offentliggjort den 12.

december 2024 og sætter fokus på tech-giganternes rolle i den digitale infrastruktur.

Der spørges til status på regeringens opfølgende arbejde med anbefalingerne fra de to tidli-

gere rapporter:

“Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller”

“Grænse

for tech-giganternes

udvikling og anvendelse af kunstig intelligens”.

Overordnet kan jeg op-

lyse, at regeringen tidligere har besluttet at forfølge samtlige af anbefalingerne fra ekspert-

gruppen om tech-giganter.

Disse anbefalinger skal primært forfølges i EU, da tech-giganterne er grænseoverskridende og

ikke hjemmehørende i Danmark. Regeringen har derfor delt ekspertgruppens anbefalinger i

relevante europæiske fora. Regeringen vil herudover inddrage flere af anbefalingerne i udvik-

lingen af ny EU-regulering blandt andet den kommende Digital Fairness Act.

At regeringen arbejder for regulering i EU betyder dog ikke, at der ikke også arbejdes natio-

nalt. Regeringen har et stort fokus på nationalt plan med effektiv implementering af europæ-

isk lovgivning og udnyttelse af alle muligheder for håndhævelse af regulering, der fastlægges

på europæisk niveau. Derudover undersøger vi alle tænkelige nationale spor for at beskytte

vores børn og unge online. I Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv arbejder vi

med centrale aktører for at sikre den bedst mulige nationale beskyttelse mod skadelige funk-

tioner og indhold.

Nedenfor findes en skematisk oversigt over status på anbefalingerne fra de to rapporter. Der

er i udarbejdelsen af dette svar indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og

Kulturministeriet.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil redegøre for status på regeringsarbejdet med regeringens tech-ekspertgruppes anbefalinger fra juni 2023 samt februar 2024?

Tabel 1: Status på anbefalinger fra ekspertgruppen om tech-giganters første rapport:

Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller

Anbefaling

Begrænsning af og klarere valg ift.

tech-giganternes datahøst.

1.1 Aldersgrænsen for samtykke til be- Aldersgrænsen for, hvornår børn kan give samtykke til at få be-

handling af persondata rykkes fra 13 til handlet personoplysninger i forbindelse med udbud af informati-

16 år.

onssamfundstjenester (f.eks. på sociale medier) blev hævet fra

13 år til 15 år ved en ændring af databeskyttelsesloven, som

trådte i kraft den 1. januar 2024.

Status på arbejdet

1.2 Håndhævelse af databeskyttelses- Regeringen forfølger anbefalingen i EU-regi, herunder i forbin-

regler over for tech-giganterne

delse med forhandlingerne om en ny procedureforordning, som

har til formål at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s databe-

skyttelsesregler i grænseoverskridende sager.

1.3 Mulighed for at takke nej til data-

høst.

Regeringen arbejder for, at der ifm. den kommende Digital Fair-

ness Act bliver indført skærpede regler om indsamling af data og

profilering.

Begrænsning af tech-giganternes

brug af fastholdelsesmekanismer.

2.1 Fastholdelsesmekanismer slået fra Regeringen har i sit høringssvar til Kommissionen angående arti-

kel 28 i forordningen om digitale tjenester opfordret til, at de kom-

som standardindstilling.

mende retningslinjer for udbydere af online platforme skal inklu-

dere en anbefaling om brugen af standardindstillinger for at sikre

beskyttelsen af børn og unge.

Regeringen arbejder derudover for, at der ifm. den kommende

Digital Fairness Act indføres en ”fairness-by-design” forpligtelse,

hvilket kan bygge på eksisterende forpligtelser i direktivet om uri-

melig handelspraksis, og at flere specifikke fastholdelsesmeka-

nismer og dark patterns forbydes, hvor et nøgleelement vil være

at præcisere og potentielt udbygge direktivets sortliste.

Derudover arbejder regeringen også på et forbud mod loot boxes

baseret på fastholdelsesmekanismer og skadelige praksisser.

2.2 Tidsbegrænsning for børns brug af Lovpligtige krav til online platforme, såsom sociale medier, skal

sociale medier.

indføres i EU-regulering, da forordningen om digitale tjenester er

totalharmoniserende. Regeringen er ved at afklare, hvordan an-

befalingen kan gennemføres i forbindelse med en ny EU-Kom-

mission og dennes nye arbejdsprogram.

2.3 Neutralitetsknap og indsats mod

skadelige designpraksisser.

Regeringen vil inddrage anbefalingen i arbejdet med at udvikle

den kommende Digital Fairness Act. I den forbindelse vil regerin-

gen arbejde for, at direktivet om urimelig handelspraksis justeres,

så det i højere grad afspejler, at digitale tjenester ofte baserer de-

res forretningsmodel på indsamling af data fra brugerne.

Mere effektiv kontrol med tech-gi-

ganternes evne til at forudsige og

påvirke adfærd.

3.1 Forbud mod profilering på bag-

grund af personoplysninger.

Regeringen arbejder for, at der ifm. den kommende Digital Fair-

ness Act bliver indført skærpede regler om indsamling af data og

profilering.

Lovpligtige krav til udvikling af algoritmer angående indholdsmo-

deration skal indføres i EU-regulering. Regeringen er ved at af-

klare, hvordan anbefalingen kan gennemføres i forbindelse med

en ny EU-Kommission og dennes nye arbejdsprogram.

3.2 Krav til udvikling af algoritmer.

3.3 Præcisering af tech-giganters an-

svar for deres algoritmer.

Ansvarsforpligtelser for algoritmisk indholdsmoderation skal ind-

føres i EU-lovgivning, da forordningen om digitale tjenester er to-

talharmoniserende. Regeringen er ved at afklare, hvordan anbe-

falingen kan gennemføres i forbindelse med en ny EU-Kommis-

sion og dennes nye arbejdsprogram .

3.4 Forsker- og medie adgang til tech- Regeringen arbejder for at sikre effektiv implementering og hånd-

hævelse af reglerne i DSA ift. forskeradgang. Videre arbejder re-

giganters data.

geringen for at kortlægge udfordringerne forbundet med forsker-

nes adgang til data fra tech-giganter.

Tech-giganternes ansvar ift. børn og

unges adgang til platforme med

ikke-alderssvarende indhold skær-

pes

4.1 Krav om effektiv aldersbekræftelse. Der arbejdes i EU på et fælles aldersverifikationsværktøj, der

skal være kompatibelt med den kommende eid-tegnebog også

kaldet Wallet.

Regeringen arbejder derudover for, at der ifm. den kommende

Digital Fairness Act bliver indført obligatorisk aldersverifikation på

tværs af alle platforme og alle andre relevante digitale tjenester,

der udgør risici for børn og unge.

Regeringen har sat arbejdet med et nationalt lovforslag i bero, da

forordningen om digitale tjenester er trådt i kraft. Forordningen er

totalharmoniserende, hvorfor Danmark ikke kan lave strengere

lovgivning på området end forordningen om digitale tjenester.

4.2 Videreudvikling af det digitale indre Regeringen har i sit høringssvar til Kommissionen angående arti-

marked med fokus på børn og unge.

kel 28 i forordningen om digitale tjenester opfordret til, at de kom-

mende retningslinjer om beskyttelse af mindreårige for udbydere

af online platforme skal inkludere en anbefaling om brugen af

standardindstillinger for at sikre beskyttelsen af børn og unge,

herunder at online platforme bør indføre en ”safety-by-design”

standardindstilling, der skal sikre at tjenesten som udgangspunkt

er velegnet til børn og unge, og hvor voksne brugere vil kunne

ændre indstillingerne. Regeringen opfordrer bl.a. også til at børn

og unges brugerprofiler ikke skal kunne findes på online søgema-

skiner og at deres kontaktdetaljer ikke må offentliggøres.

Regeringen vil også medtage anbefalingen og have et særligt fo-

kus på beskyttelse af børn og unge i høringssvaret til Europa-

Kommissionen i forbindelse med evalueringen af DSA.

4.3 Indførelse af alderssvarende ad

Regeringen er ved at afklare, hvordan anbefalingen kan gennem-

færdskodeks ifm. Databeskyttelsesreg- føres i forbindelse med en ny EU-Kommission og dennes nye ar-

lerne.

bejdsprogram

Tabel 2: Status på anbefalinger fra ekspertgruppen om tech-giganters anden rapport:

Grænser for tech-giganternes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens

Anbefaling

Tema 1: Informationsutroværdig-

hed

Status på arbejdet

1.1. Indsats mod skadeligt og vildle-

dende indhold genereret af kunstig

intelligens.

Regeringen arbejder fortsat for, at Europa-Kommissionen

gennem retningslinjer præciserer, hvordan tech-giganterne

forventes at håndtere de risici, der er forbundet med udbre-

delsen af skadeligt og vildledende indhold genereret af kun-

stig intelligens på deres platforme. Retningslinjerne skal bl.a.

præsentere best practice og anbefalinger til mulige risikobe-

grænsende foranstaltninger, og de skal tage højde for mulige

konsekvenser for bl.a. ytrings- og informationsfriheden. Det

sker blandt andet ifm. den løbende kontakt med Europa-Kom-

missionen.

Regeringen vil arbejde for at få gennemført dele af anbefalin-

gen i de kommende retningslinjer og standarder, som følger

af Kunstig intelligensforordning. Regeringen er herudover ved

at afklare, hvordan anbefalingen om at pålægge tech-gigan-

terne skærpede krav, kan gennemføres i forbindelse med en

ny EU-Kommission og dennes nye arbejdsprogram.

Regeringen arbejder fortsat for en vidtrækkende anvendelse

af artikel 40 i DSA, så bl.a. myndigheder og forskere effektivt

får adgang til tech-giganternes data, herunder bl.a. sprogmo-

dellers træningsdata, som anvendes af de online platforme og

søgemaskiner, som er omfattet af DSA. Det sker blandt andet

ifm. den løbende kontakt med Europa-Kommissionen og hø-

ringssvar.

1.2. Tech-giganter skal deklarere ind-

hold genereret af kunstig intelligens

på deres platforme

1.3. Effektiv forsker- og myndigheds-

adgang til kunstig intelligens model-

ler.

Tema 2: Børn og unge

2.1. Chatbots skal være slået fra som

standardindstilling, ikke kræve beta-

ling at fravælge og være fri for mani-

pulerende design.

Regeringen forfølger anbefalingen i EU-regi. Regeringen ar-

bejder for, at kunstig intelligens-chatbots skal være slået fra

som standardindstilling på digitale tjenester som sociale me-

dier og gaming, hvis børn bruger eller sandsynligvis bruger

dem. Børn og unge skal også til enhver tid kunne slå dem fra

igen uden betaling til platformene.

Derudover arbejdes der for, at tech-giganter får et skærpet

ansvar for at sikre, at kunstig intelligens-chatbots på deres tje-

nester ikke indeholder manipulerende design, som enten fast-

holder børn og unge i interaktion med chatbotten og høster

deres data eller påvirker deres adfærds-, købs- og forbrugs-

mønstre.

2.2. Design af kunstig intelligens skal

tage højde for børn og unge som sår-

bare forbrugere.

Regeringen er ved at undersøge, om der skal laves en ana-

lyse af, i hvilken grad tech-giganters anvendelse af kunstig in-

telligens bliver brugt til at udnytte sårbarheder hos børn og

unge.

I forbindelse med den kommende revision af EU’s forbruger-

beskyttende regler arbejder regeringen fortsat for, at reglerne

i højere grad sikrer, at brugergrænseflader for børn og unge

er uden manipulation og vildledning.

Regeringen vil derudover arbejde for, at den kommende EU-

forbrugerdagsorden for 2025-2030 har fokus på anvendelsen

af kunstig intelligens over for børn og unge.

2.3. Beskyttelse af børn og unge mod

AI i legetøj.

Regeringen har under forhandlingerne af legetøjsforordningen

fremsat et ændringsforslag, der gik på, at legetøj med indbyg-

get kunstig intelligens skulle underlægges tredjepartscertifice-

ring og dermed højrisikokravene i AI Act. Forslaget fik dog

ikke den nødvendige opbakning i forhandlingerne i Rådet.

Regeringen arbejder fortsat for, at Europa-Kommissionen ud-

steder retningslinjer til DSA'ens artikel 35 for, hvordan tech-gi-

ganter skal imødegå systemiske risici ved kunstig intelligens i

deres apps, sites og tjenester, som børn bruger eller sand-

synligvis bruger. Det sker blandt andet ifm. den løbende kon-

takt med Europa-Kommissionen.

2.4. Skærpet fokus på risici ved kun-

stig intelligens for børn og unge.

Herudover vil regeringen arbejde for, at de særlige risici for-

bundet med brug af kunstig intelligens over for børn og unge

spilles ind i EU’s kommende forbrugeragenda for 2025-2030.

Tema 3: Ophavsret

3.1. Tech-giganterne skal dokumen-

tere, at de ikke bryder ophavsretten.

Anbefalingen er omfattet af artikel 53(1) i forordningen om

kunstig intelligens, som angiver, at udbydere af kunstig intelli-

gens skal indføre en politik for, hvordan de sikrer, at EU’s op-

havsretlige regulering respekteres. EU’s AI-kontor har nedsat

en arbejdsgruppe for transparens og ophavsret, som skal ud-

arbejde et praksiskodeks for udbydere af kunstig intelligens-

modeller. Arbejdsgruppen er i november kommet med sit fo-

reløbige udkast. EU’s ophavsretlige arbejdsgruppe følger AI-

kontorets arbejde tæt.

Derudover har Kulturministeriet nedsat en Ekspertgruppe om

ophavsret og kunstig intelligens, der skal komme med anbefa-

linger til håndtering af de udfordringer, som kunstig intelligens

medfører for det ophavsretlige system.

Ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger i foråret 2025.

3.2. EU-regler om licensaftaler ift.

brug af ophavsretligt materiale og op-

rettelse af europæisk tilsyn.

Regeringen vil under det kommende EU-formandskab opret-

holde det i EU allerede etablerede fokus på AI og ophavsret

som en vigtig politisk prioritet og forventeligt inddrage nogle af

de pointer, som den af kulturministeren nedsatte ekspert-

gruppe om ophavsret og kunstig intelligens bringer frem ved

afgivelse af deres anbefalinger.

Se ovenfor.

3.3. Europæisk klageadgang for ret-

tighedshavere.

Tema 4: Markedsdominans

4.1. Gode rammer for udvikling af eu-

ropæiske sprogmodeller som alterna-

tiv til tech-giganterne.

Med regeringens strategiske indsats for kunstig intelligens er

der bl.a. afsat 21,1 mio. kr. til at tilgængeliggøre danske tekst-

data.

4.2. Retningslinjer for brug og indkøb

af kunstig intelligens i den offentlige

sektor.

Implementeringen af forordningen om kunstig intelligens sæt-

ter rammerne for brugen af ansvarlig kunstig intelligens.

Med aftale om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks

digitale udvikling fra februar 2024 er der afsat 17 mio. kr. til

etablering af en regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens,

hvor virksomheder og myndigheder kan modtage praksisnær

vejledning om udvikling og brug af kunstig intelligens.

4.3. Europæisk regulering af kunstig

intelligens over for tech-giganterne

skal håndhæves og videreudvikles.

Regeringen arbejder fortsat for, at Europa-Kommissionen lø-

bende undersøger, om tech-giganternes cloud-tjenester opfyl-

der kravene i artikel 3 i Digital Markets Act (DMA) og derfor

skal udpeges som gatekeepere og underlægges kravene i

DMA.

Derudover vil regeringen arbejde for, at Europa-Kommissio-

nen løbende undersøger, om der er behov for, at tjenester ba-

seret på kunstig intelligens inkluderes i listen af centrale plat-

formstjenester i DMA, samt om der er situationer, hvor

DMA’en ikke tilstrækkeligt håndterer, at gatekeeperne integre-

rer kunstig intelligens sine tjenester.

Med venlig hilsen

Caroline Stage