KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil udarbejde en oversigt over hhv. den nuværende fordeling af museumsstøtten og fordelingen af støtten efter museumsreformen er trådt i kraft?

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt

Museumsreform: En generationsinvestering i vores fælles for-

tælling

Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og

Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konserva-

tive Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet

om følgende stemmeaftale:

Vores museer spiller en central rolle for vores fælles historie og for bevaring af vo-

res nationale arv. De er unikke skatkamre af viden og indsigt, som beriger os med

nye og gamle perspektiver på tilværelsen. Museerne er garanter for troværdig vi-

den, og deres samlinger er uundværlige kilder, som giver os en større forståelse af,

hvor vi kommer fra og af verden omkring os. De giver os fælles referencer og binder

os sammen på tværs af landet. Museerne er vitale for de lokalsamfund, de ligger i.

De skaber møder mellem os og danner rammen for fællesskaber og aktiviteter –

både inden for og uden for museernes mure. Samtidig har vi museer i international

særklasse, som løfter museumslandskabet og tiltrækker turister til landet. Vores

kulturelle flagskibe skaber opmærksomhed – nationalt og internationalt – til gavn

for både danskere og dansk erhvervsliv. Museerne er med til at tiltrække turister

fra hele verden til landet, de skaber jobs i vores lokalsamfund over hele landet, de

får dansk kultur på verdenskortet, og de udbreder kendskabet til dansk kultur – til

gavn for vores kunstnere, vores samfundsøkonomi og vores fælles samtaler.

Museerne er grundlaget for vores forståelse af hvem, vi har været i fortiden – og

derfor også hvem, vi er i dag. Museerne er et anker i vores fælles historie og et vin-

due mod resten af verden.

I en tid, hvor vi bruger mere tid foran skærmene, og hvor vores virkelighed i højere

grad er bestemt af det filter, som sociale medier lægger ned over den demokratiske

samtale, er bevaring og formidling af vores fælles kultur- og naturarv og historie

vigtigere end nogensinde. Fake news florerer i stor stil og danner grobund for hi-

storieløse holdninger, samtidig med at vi i højere grad befinder os i vores egne algo-

ritmer og ekkokamre. Det er den virkelighed, som børn og unge i dag vokser op i,

og der må museerne være mødestedet, hvor vi kan være fælles om faktuel viden om

vores historie og natur samt om mødet med kunsten. Det styrker sammenhængs-

kraften.

Museer er centrale i alle dele af landet, og i kraft af deres betydning for samfun-

dets udvikling er det vigtigt, at befolkningen har adgang til relevante museer, så

befolkningen kan deltage aktivt i den fortsatte udvikling af demokrati og sam-

fundsliv. På samme måde er museer afgørende for, at vores børn og unge lærer,

hvem vi er, og hvad vi kommer fra, så de får et holdepunkt i en ellers hektisk tilvæ-

relse. Det er afgørende, at museerne er relevante og inddragende for vores børn og

unge, og at mulighederne for demokratisk dannelse ikke begrænses af postnum-

mer. Derfor skal der fortsat være adgang til museumstilbud af høj kvalitet i alle

dele af landet, ligesom alle dele af landet også rummer vigtig kultur- og naturarv.

16. maj 2024

Jour. nr. 150509

KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil udarbejde en oversigt over hhv. den nuværende fordeling af museumsstøtten og fordelingen af støtten efter museumsreformen er trådt i kraft?

Museerne skaber samtidig et rum for vores familier, hvor store som små kan mø-

des om vores fælles fortid, og hvor generationshistorier kan skildres. Museerne

danner rammer for vores familiesamvær og hjælper forældre og bedsteforældre til

at formidle dansk og international kunst og historie til børn og børnebørn.

Det nuværende statslige tilskudssystem til statsanerkendte museer er ca. 20 år

gammelt, og aftalepartierne er enige om, at systemet er forældet. Aftalepartierne

ønsker en højere grad af dynamik, både i forhold til museernes mulighed for at på-

virke deres eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af nye museer. Ligeledes

har det været vigtigt for aftalepartierne at sikre klare kriterier og transparens.

På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemføre en gennemgribende re-

form af museumsområdet, som både omfatter en modernisering af museernes fag-

lige opgaver og en grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til statsaner-

kendte museer på, som understøtter museernes samfundsmæssige rolle, og så vi

har museer i hele landet. Med aftalen gøres der op med et fastlåst og forældet til-

skudssystem, og nye museer får mulighed for at blive statsanerkendt. Der ryddes

op i en række af de krav, der stilles til museerne, ligesom beskrivelsen af museer-

nes opgaver forenkles. Samtidig indebærer aftalen et historisk løft af den økonomi-

ske støtte til museerne på 75 mio. kr. årligt.

Det er en generationsinvestering i vores fælles fortælling, i vores demokratiske

dannelse og i vores forståelse af os selv.

Modernisering og forenkling

Kernen i at være et museum er museets

samling.

Samlingen er det, der adskiller

museer fra andre institutioner. Samlingen er central for det statslige engagement i

museerne, for det er en statslig opgave at sikre, at vi passer på de unikke samlin-

ger, der fortæller vores historie. Aftalepartierne er enige om at modernisere og for-

enkle museernes opgaver. Museernes arbejde skal bygges op omkring tre indbyrdes

afhængige opgaver: samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling.

Gennem

samlingsudvikling

skal museerne sikre vigtig kultur- og naturarv for

fremtidens generationer. Museernes samlinger skal sikre vores historie og vores hi-

storiefortælling, være aktuelle og relevante, registreret og indberettet. Heri ligger

også et fokus på samlingsvaretagelsen, hvor museerne skal sikre, at samlingerne

er i den bedst mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Det er vigtigt, at

museerne udvikler deres samling, så samlingen hele tiden er relevant. Gennem

for-

midling

skal museerne arbejde for, at flere borgere i fremtiden vil besøge museerne

og få en ny forståelse for og et nyt perspektiv på sig selv og samfundet. Og gennem

vidensudvikling

skal museerne løbende generere ny viden om vores fælles kultur-

og naturarv til gavn for alle borgere.

De faglige opgaver skal styrke udviklingen på alle landets museer og sætte fokus

på, at opgaverne (samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling) er vigtige, ud-

viklingsorienterede og gensidigt afhængige, men også tilpasset en moderne tid,

hvor museerne skal udvikle sig for fortsat at være relevante.

Side 2

Dynamik og minimumskrav

Der er behov for at skabe et mere dynamisk museumslandskab. Det er problema-

tisk, at det nuværende fastlåste tilskudssystem gør det svært for nye museer at

blive statsanerkendt, og at museer, der har vanskeligt ved at leve op til museums-

lovens krav, i praksis ikke fratages deres statsanerkendelse.

Partierne bag aftalen ønsker, at nye museer i højere grad skal kunne blive statsan-

erkendt, hvis de lever op til en række minimumskrav til indtjening (mindst 4 mio.

kr. årligt), antal besøgende (mindst 10.000 årligt) og antal forskningspublikationer

(mindst 1 publikation over tre år).

Samtidig skal de for at kunne blive statsanerkendt have en høj faglig kvalitet i de-

res arbejde og arbejde inden for et ansvarsområde, som bidrager til et sammen-

hængende og mangfoldigt museumslandskab.

Det er vigtigt for aftalepartierne, at der er statsanerkendte museer i alle dele af

landet og ambitionen er, at alle børn og unge skal vokse op i nærheden af et mu-

seum. På mindre øer er der langt fra det samme potentiale til at opnå højere be-

søgstal, og derfor imødekommes det i aftalen ved blandt andet at differentiere i

kravene. For disse museer vil minimumskravene derfor være 3 mio. kr. i indtæg-

ter og 8.000 årlige besøgende. Minimumskravet til forskning er det samme som for

øvrige museer.

Statsanerkendte museer, som ikke lever op til minimumskravene, skal kunne fra-

tages deres statsanerkendelse

Aftalepartierne er enige om, at de museer, som ikke

lever op til minimumskravene, får op til to år til at rette op på forholdene. Det be-

tyder, at museerne vurderes ud fra et toårigt gennemsnit af fx besøgstal. Museer

kan derfor tidligst fratages statsanerkendelsen tre år efter loven er trådt i kraft.

Nye museer, der ønsker at blive statsanerkendt, kan først opnå statsanerkendelse

to år efter loven er trådt i kraft.

Statsanerkendte museer skal som hidtil samarbejde om samlingsarbejde, opbeva-

ringsforhold, forskning, formidlingsformater mv. og derigennem bidrage til en posi-

tiv udvikling af det danske museumslandskab.

En nyt og enklere tilskudssystem

Et nyt tilskudssystem vil understøtte, at der er gode, veldrevne og unikke museer i

hele landet. På den baggrund er aftalepartierne enige om en tilskudsmodel, der be-

står af følgende tre elementer:



Et grundtilskud,

der tildeles på baggrund af en vurdering af betydningen af mu-

seets samling, som afspejler museets kerneopgaver i forhold til samlingsudvik-

ling.

Et variabelt incitamentsbaseret tilskud,

der tildeles på baggrund af, hvor mange

besøgende, museet tiltrækker; hvor mange børn og unge, museet tiltrækker;

Side 3



hvor mange indtægter, museet genererer; og hvor meget forskning, museet pro-

ducerer.

Et prioritetstilskud,

som er fastsat politisk.

Tilskudsmodellen fordeler en samlet økonomisk ramme på 565,7 mio. kr. årligt.

Et differentieret grundtilskud

Museernes samlinger udgør fundamentet for museernes opgaver, og museerne skal

arbejde med samlingsudvikling, som sikrer relevante samlinger, der danner ud-

gangspunkt for formidling og vidensudvikling. Det er en statslig opgave at sikre, at

statsanerkendte museer passer på og udvikler deres samlinger. Alle museer tilde-

les derfor et fast grundtilskud. Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem

kategorier baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museer-

nes samlinger, som afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil.

Inden for kultur- og naturhistorie er der foretaget en vurdering af museernes sam-

linger med udgangspunkt i den geografiske udbredelse, altså om samlingen er ind-

samlet lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt. Der er museer i hele landet,

der har arkæologisk ansvar, og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske un-

dersøgelser. I anerkendelse af, at et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har

museets geografiske indsamlingsområde derfor ligeledes betydning for museets

indplacering. Der er også taget stilling til, om samlingen overordnet set har flere

genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som kan placere samlingens

betydning i en højere kategori end det geografisk afgrænsede indsamlingsområde.

Kunstmuseernes samlinger er vurderet ud fra, hvor repræsentativ den enkelte

samling er inden for museets ansvarsområde, samt samlingens betydning for den

samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger. Museerne inddeles på den bag-

grund i fem kategorier (1-5).

Tabel 1

De fem grundtilskudskategorier og tilskudsniveauer (mio. kr.)

Kategori 1 (41 museer)

Kategori 2 (27 museer)

Kategori 3 (16 museer)

Kategori 4 (6 museer)

Kategori 5 (5 museer)

Note: Tabellen er 2024-niveau, og tallene kan ændre sig.

1,5

2,5

3,5

10,5

23,0

Aftalepartierne anerkender, at en række mindre museer har haft vanskeligt ved at

få økonomien til at hænge sammen. Det er afgørende, at vi har museer i hele lan-

det, hvor museer har en afgørende betydning for lokalsamfundet, særligt i yderom-

råderne af landet. Derfor løftes museernes økonomiske grundlag ved et løft af det

laveste grundtilskudsniveau fra ca. 1,1 mio. kr. i dag til 1,5 mio. kr. Dermed løftes

Side 4

museumslandskabet i hele landet, og løftet understøtter, at der er adgang til muse-

umstilbud og dannelse, uanset hvor man bor. Grundtilskuddet kan aldrig blive la-

vere end 1,5 mio. kr.

64,17 pct. af den økonomiske ramme (svarende til 363 mio. kr.) går til grundtil-

skuddet.

Et variabelt incitamentsbaseret tilskudselement

Museer bør anspores til at gøre sig umage. Museer skal sikre, at de har en bæredyg-

tig økonomi, at de er relevante for alle og særligt for børn og unge, så flere - særligt

børn og unge - får glæde af museerne. Museerne skal fortsat være vidensinstitutio-

ner, der vedvarende udvikler ny viden om deres ansvarsområde(r) igennem forsk-

ning. På den baggrund er aftalepartierne enige om, at der indføres et incitaments-

baseret og variabelt tilskudselement med udgangspunkt i arbejdsgruppens bygge-

klodsmodel, hvor et museum kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til fx at til-

trække børn og unge. Tilskuddet tildeles særskilt på baggrund af hver af de fire pa-

rametre enkeltvis:



besøgende (30 pct. af tilskudselementet)

børn og unge (30 pct. af tilskudselementet)

indtægter (bestående af tilskud, herunder fx kommunalt tilskud og tilskud fra

fonde samt entréindtægter) (30 pct. af tilskudselementet)

fagfællebedømte forskningspublikationer (10 pct. af tilskudselementet)

’Besøgende’ og ’børn og unge’ omfatter personer, der har indløst billet til museets

udstilling eller indløst billet til undervisningsforløb.

De fire parametre er valgt, fordi de hver især afspejler centrale dele af museernes

opgaver med formidling og vidensudvikling.

Besøgende

Museerne skal gennem formidling sikre museumstilbud, som er relevante og vær-

difulde for borgere og samfund. Museerne skal vedblivende udvikle deres måde at

formidle på, så det kan nå ud til folk i alle aldre og forskellige brugergrupper, så

flere borgere, herunder turister, i fremtiden vil besøge museerne. Museerne vil der-

med også få incitament til at tiltrække flere borgere, som normalt ikke vil komme

på museerne, og derigennem få en ny forståelse for og et nyt perspektiv på sig selv

og samfundet.

Børn og unge

Museerne skal belønnes for at nå ud til børn og unge og være en central del af de-

res skoleundervisning. Museerne spiller også en vigtig rolle i vores familiesamvær,

og vi skal understøtte, at et museumsbesøg kan være en fælles familieoplevelse,

hvor børn oplever at komme på museum med deres familier. Børn og unge er vores

fremtid, og de skal fra barnsben have mulighed for at lære om dansk kultur- og na-

turarv – uanset hvor i landet de bor. Alle skal have adgang til kunst og til vores

fælles kultur- og naturarv, og museernes målrettede aktiviteter til børn og unge er

Side 5

afgørende for at styrke sammenhængskraften. Derfor tæller børn og unge med to

gange i tilskudsmodellen, da de både indgår i parameteret ’besøgende’, og i et sær-

skilt parameter. Det betyder, at børn og unge tæller dobbelt så meget som en vok-

sen besøgende i det variable tilskud. Samtidig tæller voksne besøgende, der betaler

entré, med i indtægtsparameteret.

Digitale tilbud er for nogle museer blevet en central del af deres formidling, og det

kommer kun til at fylde mere fremover. Der er i dag ikke tilstrækkeligt pålidelige

og meningsfulde opgørelser, der kan måle museernes digitale formidling, hvilket

arbejdsgruppen også konkluderede, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke ind-

går.

Indtægter

Økonomisk bæredygtighed er centralt for, at de statsanerkendte museer kan ud-

vikle museumstilbud af høj kvalitet samt drive og udvikle deres virksomhed. Muse-

erne skal have et incitament til at generere indtægter ud over det statslige tilskud,

både ved at generere entréindtægter og tiltrække støttemidler, herunder fra det

private erhvervsliv. Samtidig skal der være en kobling mellem det statslige og det

kommunale tilskud. På den baggrund indgår indtægter (inkl. entréindtægter,

fonde og kommunalt tilskud) i tilskudsmodellen.

Fagfællebedømte forskningspublikationer

Museerne skal gennem deres arbejde med vidensudvikling sikre, at der kontinuer-

ligt indsamles, analyseres og genereres viden om kultur- og naturarv, som kan an-

vendes og bringes i spil til gavn for forskning, borgere og samfund. Derfor skal mu-

seerne have en forpligtelse til at forske og skal publicere deres forskning i fagfælle-

bedømte medier. En forskningspublikation kan laves i et samarbejde mellem flere

museer, hvilket ansporer til samarbejde i museumslandskabet. Det betyder også,

at mindre museer med begrænsede ressourcer til at forske kan arbejde sammen om

forskningsprojekter for at leve op til minimumskravet.

Vidensudvikling er mere og andet end fagfællesbedømt forskning. Generel videns-

udvikling, fx undersøgelser, analyser, foldere, populærvidenskabelige artikler, årbø-

ger eller kataloger til udstillinger, er en vigtig del af museernes arbejde. Aftalepar-

tierne anerkender dog arbejdsgruppens vurdering om, at det på nuværende tids-

punkt er vanskeligt at understøtte med kvalitetsdata.

Beregning af det variable tilskud

Museerne vil kunne opnå et eller flere tillæg afhængigt af, hvor mange besøgende,

besøgende børn og unge, indtægter og forskningspublikationer, de har. Hvis et mu-

seum tiltrækker mange besøgende og fx ligger i top 5 pct. af de museer, der har flest

besøgende, så vil der udløses et særtilskud herfor. På samme måde med børn og

unge, indtægter og forskning. På den måde kan museer få flere ekstra tilskud af-

hængig af deres præstation. Museerne skal være i den øverste halvdel inden for

hvert parameter for at få et tilskud for det parameter. De øverste 5 pct. (de 5 pct.,

der har haft flest besøgende) får et højt ekstra tilskud. De næste 5 pct. får et mindre

tilskud osv.

Side 6

50%

5% 5% 5%

Museerne har altså selv mulighed for at påvirke deres tilskud, og det skaber incita-

menter til at fokusere på at tiltrække gæster, generere indtægter og producere

forskning.

Aftalepartierne er enige om, at 23,93 pct. af den økonomiske ramme (svarende til

135,4 mio. kr.) går til det variable tilskud. Det fordeles således mellem de fire para-

metre: besøgende (30 pct.), børn og unge (30 pct.), indtægter (30 pct.) og fagfællebe-

dømte forskningspublikationer (10 pct.).

Prioritetstilskud til udvalgte museer

Aftalepartierne anerkender, at en objektiv model ikke tager højde for alt. Derfor er

aftalepartierne enige om, at der fordeles et politisk fastsat prioritetstilskud.

Fordelingen af prioritetstilskud fremgår af tabel 3. Fordelingen af prioritetstilskud

evalueres efter en periode på 5 år. På den måde er der mulighed for at tilpasse for-

delingen af prioritetstilskuddene, hvis der sker store ændringer i museernes til-

skud i tilskudsmodellen. Niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i evalue-

ringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kom-

muner.

Aftalepartierne er endvidere enige om at mødes, inden der er gået fire år, med hen-

blik på at drøfte reformen.

11,90 pct. af den økonomiske ramme (svarende til 67,3 mio. kr.) går til prioritetstil-

skud.

Museumsnævn

Det skal ikke være en politisk beslutning, om nye museer skal statsanerkendes el-

ler eksisterende museer skal miste deres statsanerkendelse.

Side 7

Derfor er aftalepartierne enige om at placere en række kompetencer hos et nyt uaf-

hængigt og upartisk nævn, Museumsnævnet, for at sikre uafhængige og fagligt

funderede vurderinger. Det gælder:



Kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og fratagelse af statsanerken-

delse. Nye museer, der ønsker at blive statsanerkendt, og som opfylder kravene,

kan ansøge om statsanerkendelse ved Museumsnævnet. Samtidig kan nævnet

træffe afgørelse om, at museer, der ikke lever op til kravene, skal fratages deres

statsanerkendelse.

Kompetence til at træffe afgørelse om museernes placering i grundtilskudskate-

gorier. Museer kan indbringe museets indplacering i grundtilskudskategori for

nævnet, hvis der fx er sket ændringer i museets samling. Nævnet kan i særlige

tilfælde af egen drift forholde sig til og potentielt ændre enkelte museers indpla-

cering i en grundtilskudskategori. Hvis et museum flyttes til en højere grundtil-

skudskategori, modregnes deres stigning i grundtilskud i museets prioritetstil-

skud. Midlerne tilføres i stedet til det variable tilskudselement.

For museer, der fusionerer eller deler sig op i flere enheder (spalter sig), skal

Museumsnævnet foretage en ny faglig vurdering af, om museerne fortsat skal

være statsanerkendte i deres nye organisation, herunder deres evt. indplacering

i grundtilskudskategorier. Ved

fusion

bliver det variable tilskud beregnet på

baggrund af sammenlagte data for de fusionerede museer. De fusionerede mu-

seer beholder deres eventuelle prioritetstilskud. Ved

spaltning

findes der ikke

særskilte data for de nye (delte) museer – derfor bortfalder muligheden for at få

et variabelt tilskud i tre år, hvorefter det variable tilskud igen kan beregnes.

Prioritetstilskud bortfalder ved spaltninger og tilføres i stedet til det variable

tilskudselement.

Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en nævnsleder, som alle

beskikkes af kulturministeren for en fireårig periode. Kommunernes Landsfor-

ening og Organisationen Danske Museer indstiller et medlem hver. Kulturministe-

ren udpeger fem medlemmer, hvoraf et medlem skal komme fra et af de andre nor-

diske lande. Ved udpegning af Museumsnævnets medlemmer, kommer aftaleparti-

erne med input til sammensætningen.

Nævnets medlemmer skal tilsammen besidde høj faglig ekspertise inden for muse-

ernes tre indbyrdes afhængige opgaver; samlingsudvikling, formidling og vidensud-

vikling og dække både hhv. kunsthistorie, kulturhistorie, herunder arkæologi, og

naturhistorie. Medlemmerne skal således samlet set have bred viden om det dan-

ske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift, faglig opgavevareta-

gelse og viden om de statsanerkendte museer.

Risikobaseret tilsyn

Det er centralt for aftalepartierne, at der skal gøres op med unødvendigt bureau-

krati og kontrol med museerne. Kulturministeriets tilsyn, som indebærer omfat-

tende vurderinger af det kvalitative niveau i museernes varetagelse af de lovbe-

stemte opgaver, skal derfor revideres og slankes. Der udvikles et nyt fagligt tilsyn,

Side 8

der er risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuværende tilsyn. Et for-

mål hermed er også at sikre administrative lettelser. Det nye tilsyn har fokus på

opfyldelse af minimumskravene til statsanerkendelse (besøgende, indtægter og

forskningspublikationer) samt de tre indbyrdes afhængige opgaver: samlingsudvik-

ling, vidensudvikling og formidling.

Genberegning af tilskudsmodellen

Det variable tilskud tager udgangspunkt i et treårigt gennemsnit for museernes be-

søgstal (herunder børn og unge), indtægter og forskningspublikationer, og de genbe-

regnes årligt. På den måde sikres det, at der både er forudsigelighed og dynamik i

det variable tilskud.

Den økonomiske ramme til de statsanerkendte museer er fast. Hvis flere museer

bliver statsanerkendt, eller et museum rykker til en kategori med et højere grund-

tilskud, ændres rammen dermed ikke. Effekten af nye statsanerkendelser eller mu-

seer, der rykker til en højere grundtilskudskategori, vil derfor være, at andelen af

rammen, der går til grundtilskud, stiger – på bekostning af det variable tilskuds

andel. For at sikre, at der fortsat er en passende andel af rammen til det variable

tilskud, er aftalepartierne enige om, at grundtilskuddet aldrig kan optage mere end

70 pct. af den samlede økonomiske ramme. Grundtilskuddet til kategori 1 kan aldrig

blive lavere end 1,5 mio. kr.

Øvrige aftaleinitiativer

Rejsehold

De museer, der som konsekvens af en ny tilskudsmodel står til at miste en betyde-

lig del af deres statslige driftstilskud, vil få tilbudt besøg af et nyoprettet rejsehold

fra Slots- og Kulturstyrelsen. Rejseholdet kan efter aftale med museet understøtte

en dialog med relevante kommuner, fonde, og øvrige samarbejdspartnere. Det kan

fx handle om hjælp til at udarbejde en handleplan, hvilket typisk vil ske i samråd

med de(n) tilskudsgivende kommune(r).

Udviklingspulje

Aftalepartierne er enige om at oprette en udviklingspulje, hvorfra der kan ydes

støtte til konkrete projekter og initiativer. Det inkluderer museernes arbejde med

at nå nye eller underrepræsenterede brugergrupper, fx gennem nye formidlingsme-

toder. Det inkluderer også udvikling af partnerskaber og formidling uden for muse-

ernes egne besøgssteder, fx i form af udstillinger på arbejdspladser, hospitaler, i of-

fentlige rum eller som involverende digitale formidlingsprojekter. Udviklingspuljen

kan søges af statsanerkendte museer i grundtilskudskategori 1-3. Museerne kan

samarbejde med alle statsanerkendte og statslige museer og andre relevante sam-

arbejdspartnere som fx folkeskoler, erhvervsliv og biblioteker om projekter. Aftale-

partierne er enige om at afsætte 10,0 mio. kr. årligt til udviklingspuljen.

Undersøgelse om vidensudvikling, ikke-brugere og digitale brugere

Aftalepartierne er enige om at igangsætte en undersøgelse, der skal afdække om det

på sigt vil være muligt at måle på vidensudvikling, som ikke er forskning, digitale

Side 9

brugere og ikke-brugere, herunder socialt udsatte, samt om børn og unge kan udvi-

des til unge op til 21 år med henblik på, at det evt. på sigt kan indgå som parameter

i det variable tilskud. Undersøgelsen finansieres via udviklingspuljen i dens første

år.

Øvrigt

Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forven-

ter, at de statsanerkendte museers bestyrelser sikrer, at museumsdriften foregår i

respekt for dette.

Økonomisk ramme

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for et økonomisk løft af de statsaner-

kendte museer. Den økonomiske ramme til driftstilskud til de statsanerkendte mu-

seer hæves således varigt med 75 mio. kr. årligt fra 2025. Endvidere gennemføres

der en sanering af eksisterende puljer på Kulturministeriet område. Midlerne her-

fra vil fremover indgå i tilskudsmodellen og i udviklingspuljen. Aftalepartierne er

endvidere enige om fra og med 2025 at prioritere 5 mio. kr. årligt fra det kulturelle

aktstykke til prioritetstilskuddet

Tabel 2

Økonomisk ramme for aftale om museumsreform, 2024-pl

2025 og varigt

Nuværende ramme

Varigt rammeløft som følge af politisk aftale

Sanering af eksisterende puljer på Kulturministeriets område

I alt

Kilde: Kulturministeriets beregninger

473,6

75,0

22,1

12,1

10,0

5,0

575,7

Heraf til supplering af tilskudsmodellens økonomiske ramme

Heraf til ny udviklingspulje

Omprioritering af midler fra det kulturelle aktstykke

Ikrafttræden og indfasning af reformen

Reformen gennemføres ved lovforslag i efteråret 2024 og træder i kraft den 1. ja-

nuar 2025. Aftalepartierne er enige om, at det er afgørende at sikre museerne en

passende indfasningsperiode, så de får mulighed for at omstille sig – særligt de

museer, som står til en nedgang i det statslige tilskud. Tilskudsmodellen indfases

derfor over en periode på 4 år, således at modellen er fuldt ud indfaset i 2028.

Museer, der får et lavere tilskud, får en blød indfasning, så museernes tilskud fal-

der langsomt og med samme beløb hvert år i de fire indfasningsår. Det giver muse-

erne tid til løbende at omstille sig. Museer, der får et højere tilskud, oplever med

Side 10

det samme virkningen heraf, så museerne hurtigt får gavn af deres nye tilskudssi-

tuation. Dette kan kun lade sig gøre, fordi den samlede ramme løftes og bruges

fuldt ud hvert år i hele indfasningsperioden.

Museer, der står til at få et mindre tilskud end i dag, kan vælge at lade deres ind-

placering i grundtilskudskategori indbringe for Museumsnævnet et år efter refor-

men er trådt i kraft, dvs. tidligst 1. januar 2026, hvorefter Museumsnævnet vil

have kompetence til at kunne ændre deres indplacering i grundtilskudskategori,

både til en lavere eller en højere grundtilskudskategori. Museer, der står til at få et

højere tilskud end i dag, kan indbringe deres indplacering for Museumsnævnet,

når reformen er fuldt indfaset, dvs. efter fire år.

Der tages forbehold for, at initiativer, der indeholder statsstøtte, skal kunne stats-

støttegodkendes.

__________________________________

Side 11

Tabel 3

Konsekvensberegninger for de 95 statsanerkendte museer

NB. Konsekvensberegninger er alene udtryk for beregnet tilskud pba. historiske data.

Beregninger tager desuden ikke højde for forventede adfærdsændringer.

Beregninger er foretaget på baggrund af data fra 2018-2022. Frem mod udregningen af til-

skuddet for 2025 vil datagrundlaget blive opdateret med 2023-tal, så datagrundlaget bliver

årene 2019-2023. Grundet indfasningen vil museerne ikke modtage det nye tilskud (”samlet

beregnet tilskud”) i 2025.

Beregninger af tilskuddene for

besøgende

børn og unge

tager alene udgangspunkt i be-

søgende i museernes udstillinger. Fra 2027 vil besøgende i museernes faglige arrangementer

uden for og på museerne også indgå i beregningerne.

Tallene er angivet i mio. kr. og er afrundet til en decimal.

Kate- Tilskud Grundtilskud Prioritets- Samlet be-

gori

2024

og variabelt tilskud

regnet til-

tilskud

skud

Region Nordjylland

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

2,8

5,4

Limfjordsmuseet

1,2

2,5

Læsø Museum

1,2

1,5

Museum for Forsyning og Bæredygtighed

1,2

1,5

- MOSS

Museum Mors

1,6

Museum Thy

1,8

3,6

Nordjyllands Kystmuseum

3,8

4,6

Nordjyske Museer

6,1

5,7

0,5

6,2

Skagens Kunstmuseer

1,9

6,1

Vendsyssel Historiske Museum

4,5

3,2

0,6

3,8

Vendsyssel Kunstmuseum

1,1

1,5

Vesthimmerlands Museum

1,4

1,6

Region Midtjylland

ARoS Aarhus Kunstmuseum

25,3

31,2

De kulturhistoriske museer i Holstebro

6,2

4,6

1,4

6,0

Den Gamle By, Danmarks Købstadsmu-

16,8

19,7

4,0

23,7

seum

Energimuseet

2,1

3,9

Gammel Estrup Danmarks Herregårds-

2,6

5,0

museum

Glud Museum

1,8

1,5

0,3

1,8

HEART Herning Museum of Contempo-

1,6

1,8

rary Art

Holstebro Kunstmuseum

1,5

Industrimuseet

1,3

2,6

KØN - Gender Museum Denmark

1,2

3,9

Lemvig Museum

1,3

1,5

Moesgaard Museum

21,8

30,3

Museum Horsens

4,1

Museum Jorn

1,2

2,9

Museum Midtjylland

2,7

2,6

Museum Salling

2,5

1,5

4,0

Museum Silkeborg

2,2

1,7

0,3

2,0

Museum

Side 12

Museum

Museum Skanderborg

Museum Østjylland

Naturhistorisk Museum

Randers Kunstmuseum

Ringkøbing Fjord Museer

Skovgaard Museet

Struer Museum

Viborg Museum

Billund Kommunes Museer

Esbjerg Kunstmuseum

Faaborg Museum

Kunstmuseet Trapholt

Kunstmuseum Brandts

Langelands Museum

Marstal Søfartsmuseum

Middelfart Museum

Museerne i Fredericia

Museet Sønderskov

Museum Give

Museum Kolding

Museum Odense

Museum Sydfyn

Museum Sønderjylland

Museum VEST

Museum Vestfyn

Naturama

Ribe Kunstmuseum

Vardemuseerne

Vejen Kunstmuseum

VejleMuseerne

Øhavsmuseet Faaborg

Østfyns Museer

Fuglsang Kunstmuseum

Greve Museum

KØS Museum for kunst i det offentlige

rum

Museet for Samtidskunst

Museum Lolland-Falster

Museum Sydøstdanmark

Museum Vestsjælland

ROMU

Sorø Kunstmuseum

Vikingeskibsmuseet

Østsjællands Museum

Arbejdermuseet

ARKEN Museum for Samtidskunst

Bornholms Kunstmuseum

Kate- Tilskud Grundtilskud

gori

2024 og variabelt

tilskud

1,1

1,8

3,4

5,0

5,2

1,2

2,6

4,8

5,3

1,2

1,6

1,5

1,6

Region Syddanmark

1,2

1,5

1,3

1,7

1,1

1,6

2,3

3,7

2,5

4,3

1,5

2,9

1,1

1,6

1,1

1,5

1,8

1,5

1,9

1,6

1,1

1,5

2,4

1,5

5,9

11,8

2,4

3,0

34,9

26,5

8,4

9,9

1,3

1,5

5,1

4,2

1,3

2,5

3,4

8,2

1,2

1,5

3,7

1,4

1,7

3,3

4,1

Region Sjælland

4,1

2,5

2,3

1,5

2,5

1,7

7,4

9,3

6,4

2,3

7,2

2,6

Region Hovedstaden

5,5

34,9

1,1

3,5

1,5

3,3

7,8

3,5

6,4

1,5

6,4

3,5

12,8

13,2

1,5

Prioritets- Samlet be-

tilskud

regnet til-

skud

1,8

5,0

0,3

5,5

2,6

5,3

1,6

1,5

1,6

0,75

0,5

7,0

0,25

5,0

1,6

0,8

0,2

4,1

1,5

6,5

0,85

1,2

15,0

0,75

1,5

1,7

2,3

3,7

4,3

2,9

1,6

1,5

1,6

1,5

2,0

11,8

3,0

33,5

9,9

1,5

4,4

2,5

8,2

1,5

8,7

1,7

4,1

2,3

3,5

1,7

7,4

9,3

10,0

6,4

2,4

7,6

3,5

12,8

28,2

2,3

Side 13

Museum

Bornholms Museum

Danmarks Tekniske Museum

Dansk Jødisk Museum

Designmuseum Danmark

Frederiksbergmuseerne

Furesø Museer

Historie & Kunst

Industrimuseet Frederiks Værk

Kastrupgårdsamlingen

Kongernes Samling (inkl. Koldinghus)

Kroppedal Museum

Louisiana Museum of Modern Art

M/S Museet for Søfart

Museerne Helsingør

Museum Amager

Museum Nordsjælland

Nivaagaards Malerisamling

Ny Carlsberg Glyptotek

Rudersdal Museer

Willumsens Museum

Anm.:

Kilde:

Kate- Tilskud Grundtilskud

gori

2024 og variabelt

tilskud

1,1

2,3

6,6

4,5

1,1

3,5

17,2

13,1

1,1

1,9

1,1

1,6

2,1

7,2

1,1

1,5

1,1

1,5

9,9

17,8

5,7

2,5

35,8

30,4

8,1

12,0

1,1

1,5

1,1

1,5

4,3

2,7

1,2

2,9

30,6

28,7

1,1

1,5

1,2

2,5

Prioritets- Samlet be-

tilskud

regnet til-

skud

2,3

2,1

6,6

3,5

2,5

15,6

0,25

2,1

1,6

7,2

1,5

17,8

3,0

5,5

3,35

33,8

12,0

1,5

1,0

3,7

2,9

0,2

28,9

1,5

2,5

Regneeksempler tager ikke højde for forventede adfærdsændringer.

Data til konsekvensberegninger er fra museernes regnskabsindberetning til Slots- og Kulturstyrelsen

2018-22 (indtægter), Danske Museer i Tal 2018-22 (antal forskningspublikationer) og Danmarks

Statistik 2018-22 (antal besøgende).

Side 14