Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 79 alm. del stillet af udvalget den 6. december
2024 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af henvendelsen af 25/11-24 fra Danske Medier og DPCMO
om Googles blokering af nyheder for visse danskere (KUU alm. del, bilag
50), at ”I Frankrig er Googles test stoppet blandt andet på grund af Googles
dominerende position og en aktiv konkurrencemyndighed”. Vil regeringen
og/eller de danske myndigheder tage et lignende initiativ i Danmark? Og i
benægtende fald: Hvad er til hinder for dette?
Svar:
For regeringen er det vigtigt med en sund og fair konkurrence på medie-
markedet. Samtidig er et væsentligt fundament for vores demokrati, at vi
har en stærk uafhængig dansk presse, og at der også via søgemaskiner på
nettet er god adgang til danske nyheder og kvalitetsjournalistik. Det skal vi
fortsat værne om, når det digitale mediebillede ændrer sig og nye tech-gi-
ganter spiller en større og større rolle.
Derfor har regeringen haft tech-området meget højt prioriteret de senere år,
og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor også fulgt den pågæl-
dende sag om Googles test meget tæt.
Den franske dom om at standse testen i en periode er afsagt af Retten i Paris
og altså ikke af de franske konkurrencemyndigheder. Dommen er afsagt
under henvisning til både ophavsretlige regler og konkurrencereglerne.
Den franske mediebrancheorganisation SEPM indbragte Googles test ved
et hastesøgsmål for de franske domstole i november 2024. Retten i Paris
lagde vægt på, at Google ved gennemførsel af testen formodentligt hand-
lede i strid med et tilsagn, afgivet til den franske konkurrencemyndighed i
2022, om at ville ”forhandle i god tro” med presseudgivere og nyhedsbu-
reauer om vederlaget for reproduktion af ophavsretligt beskyttet indhold på
Googles tjenester. Retten afstod derimod – ligesom den franske konkurren-
cemyndighed tidligere – fra at afgøre, om Google havde overtrådt konkur-
rencereglerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk