Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2956593_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. december 2024
Besvarelse af spørgsmål 74 alm. del stillet af udvalget den 5. december
2024 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse om stormflodsordningen i forhold til havne? Hvor-
dan ser ministeren på ordningen i forhold til de økonomiske byrder, som
en stormflod kan påføre havne til udbedring af skader m.m.? Der henvises
til økonomien for de bornholmske granithavne, jf. oplæg til udvalget fra
Bornholms Regionskommune til foretræde for udvalget 4/12-24: Born-
holms kommunale granithavne, Et stykke kulturhistorie med et fremadskri-
dende forfald
og et kæmpe udviklingspotentiale, november 2024 (KUU,
alm. del
bilag 54).
Svar:
Stormflodsordningen yder erstatning for stormflodsskader på fast ejendom
eller løsøre, hvis det beskadigede aktiv er dækket af en brandforsikring. Det
gælder f.eks. lager- eller kontorbygninger på havne samt inventar i sådanne
bygninger.
En række installationer i havne er imidlertid undtaget fra erstatning. Det
skyldes bl.a., at de er karakteriseret dels ved at være under konstant påvirk-
ning fra havet, og dels ved at skader på installationer i havne ikke alene
skyldes stormflod, men også det almindelige slid, som ejeren kan forudse
og selv sikre sig imod. Det gælder bl.a. havne- og kajanlæg, løsøre placeret
på havne- og kajanlæg og både beliggende i vandet.
I forlængelse af drøftelserne med Folketingets partier om stormfloderne i
2023 og erfaringerne herfra, har jeg igangsat et arbejde om en mulig mo-
dernisering af stormflodsordningen, herunder dækning af skader på havne-
og kajanlæg. Når dette arbejde er færdigt, vil Folketingets partier blive in-
viteret til drøftelser herom.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om ministeren vil oplyse om stormflodsordningen i forhold til havne?
2/2