Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2954670_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
11. december 2024
Folketingets Kulturudvalg har 22. november, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 58 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
CEO og stifter af virksomheden GoLittle PLAY, som er et podcast og lydunivers for
børn, Morten Resen har i en række opslag på hhv. LinkedIn og Facebook rejst kritik af
Radio- og tv-nævnets sagsbehandling ifm. udbuddet af et public service-lydunivers til
børn. I opslagene, som også kan tilgås på GoLittle PLAY’s hjemmeside www.golittle.dk,
beskriver Morten Resen en lang række eksempler, som han vurderer, er udtryk for al-
vorlige fejl i sagsbehandlingen og inhabilitet. Vil ministeren kommentere opslagene og
udsagnene fra Morten Reesen og er ministeren enig i, at der er sket alvorlige fejl i sags-
behandlingen, og hvor vurderer ministeren, at der er sket fejl?
Svar:
Det er Radio- og tv-nævnet, der har behandlet ansøgningerne i forbindelse med udbud-
det af et lydunivers til børn. Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Radio- og tv-nævnet v/ formand Søren Sandfeld Jakobsen. Jeg bemærker derudover, at
Radio- og tv-nævnet, jf. radio- og fjernsynsloven er et uafhængigt nævn uden for mini-
sterens instruktionsbeføjelse.
Radio- og tv-nævnet v/ formand Søren Sandfeld Jakobsen oplyser følgende:
”Radio-
og tv-nævnet er bekendt med Morten Resens kritik og har forholdt sig til den ved
flere lejligheder. Der henvises i øvrigt til nævnets bidrag til besvarelse af hhv. KUU-
spørgsmål 235 og KUU-spørgsmål 59, der vedrører øvrige kritikpunkter fra Morten Re-
sen.
Vedrørende Morten Resen kritikpunkt om manglende fremsendelse af vigtige bilag til
den børnesagkyndiges vurdering (de omtalte supplerende bilag 6.1.-6.10. (32 sider i alt)
til det obligatoriske bilag 6 i GoLittles ansøgning (76 sider)), bemærker nævnet, at de
supplerende bilag efter nævnets klare vurdering ikke indeholder væsentlige oplysninger,
der ikke allerede indgår i det obligatoriske bilag 6 til GoLittles ansøgning. Det er derfor
nævnets vurdering, at den sagkyndige har haft et tilstrækkeligt grundlag for at afgive
Dok. nr. 195968
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om ministeren vil kommentere opslagene og udsagnene fra Morten Reesen om kritik af Radio- og tv-nævnets sagsbehandling ifm. udbuddet af et public service-lydunivers til børn
sin vurdering om programvirksomheden til brug for nævnets behandling af ansøgnin-
gerne.
Det bemærkes endvidere, at den sagkyndiges vurdering alene vedrørte det ene af tre tilde-
lingskriterier nemlig programvirksomheden, og ikke de to øvrige tildelingskriterier, pla-
nerne for distribution og tilrådighedsstillelse samt kvaliteten og realismen i ansøgers
plan for driften, som nævnet ifølge udbudsgrundlaget skulle basere sin samlede afgørelse
på.
Det understreges desuden, at Radio- og tv-nævnet selv besidder både praktisk mediefag-
lig viden og medieforskningskompetence, hvorfor nævnet har diskuteret og inddraget den
sagkyndiges vurdering i det omfang, nævnet fandt det relevant. Det er Radio- og tv-næv-
nets medlemmer, der alene har afgørelseskompetencen i afgørelserne, og det er Radio- og
tv-nævnets vurderinger, der fremgår af evalueringsrapporten, hvor alle tre tildelingskri-
terier er gennemgået for alle fire ansøgere.
I Radio- og tv-nævnets behandling af de indkomne ansøgninger er samtlige obligatoriske
og supplerende bilag indgået. Afgørelsen er truffet af et enigt Radio- og tv-nævn.
Nævnet afviser således, at der er sket væsentlige fejl i sagsbehandlingen af udbuddet af
et lydunivers til børn og unge.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2