Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2954189_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
11. december 2024
Folketingets Kulturudvalg har stillet mig følgende spørgsmål nr. 57 (alm. del), som jeg
hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for uddannelsesniveauet og - kvaliteten på de musiske uddan-
nelser på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i forhold til et internationalt bench-
mark, herunder bl.a. hvad angår uddannelsen i orkesterdirektion?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium (DKDM),
som oplyser følgende:
”Uddannelserne på DKDM kombinerer høj faglighed med et internationalt perspektiv og
fokuserer primært på udviklingen af de studerendes instrumentale færdigheder. Uddan-
nelserne omfatter hovedfag, pædagogiske fag samt almene fag, der sammen danner et
helhedsorienteret læringsforløb.
DKDM sikrer løbende uddannelsernes kvalitet og relevans gennem et formaliseret kvali-
tetssikringssystem, som sikrer den faglige udvikling i uddannelserne.
Udover undervisningen deltager de studerende aktivt i koncerter, festivaler og samarbej-
der med professionelle aktører, hvilket giver dem praktisk erfaring. Derudover forberedes
de studerende på det professionelle arbejdsliv gennem erhvervsrelaterede aktiviteter som
stuntkonkurrencer og praktikforløb i orkestre, musikskoler og som ensemble- eller korle-
dere. Uddannelserne giver derfor både kunstnerisk og praktisk erfaring, der forbereder
de studerende på et varieret og krævende musikalsk erhvervsliv.
DKDM blev institutionsakkrediteret i foråret 2022 efter en omfattende evaluering. Kon-
servatoriet levede således op til alle akkrediteringskriterier uden betingelser eller forbe-
hold.
På et internationalt niveau måler DKDM sig med førende musikkonservatorier i USA,
UK og EU. Som en del af strategi for internationalisering arbejder DKDM aktivt med
Dok. nr. 196062
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om uddannelsesniveauet og - kvaliteten på de musiske uddannelser på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i forhold til et internationalt benchmark
globale partnerskaber, hvilket bidrager til institutionens løbende kvalitetsudvikling.
Dette samarbejde omfatter udvekslingsaftaler, fælles online kursusmoduler og projekt-
samarbejde, som giver de studerende et internationalt perspektiv på deres uddannelse.
I den seneste ranking opgørelse fra QS ranking opnåede DKDM en 13. plads og er der-
med rangeret blandt de bedste musikkonservatorier i verden. DKDM har en ambitiøs til-
gang til at fastholde denne position. Gennem strategiske partnerskaber og kontinuerlig
opdatering af uddannelserne, bl.a. med input fra internationale gæsteundervisere og ved
værtskab for internationale masterclasses, sikres det, at DKDMs uddannelser forbliver
på højt niveau og matcher de krav, der stilles på et internationalt arbejdsmarked.
Uddannelsen i orkesterdirektion er en lille og højt specialiseret solistuddannelse, der ikke
alene er tilpasset nationale behov, men også er ramme for et uddannelsesmiljø, der forbe-
reder de studerende på et internationalt arbejdsliv.
Det er konservatoriets opfattelse, at DKDMs uddannelser, herunder uddannelsen i orke-
sterdirektion, er på internationalt niveau, hvilket bl.a. understøttes af et højt antal kvali-
ficerede ansøgere, omfattende internationalt samarbejde, høje beskæftigelsesgrader
blandt dimittenderne og en tæt forbindelse til det professionelle musikliv.”
Jeg henviser til DKDM’s svar og bemærker i øvrigt,
at DKDM er en fuldt ud akkredite-
ret uddannelsesinstitution.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2