Kulturudvalget (KUU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 50

Af bestyrelsesreferater fra Det Danske Filminstitut fremgår det, at projektet med en biograf på taget af Filmhuset første gang behandles af bestyrelsen på møde nr. 93, d. 29. August, 2019. Her gives der en såkaldt ”orientering” om de ”fremadskridende planer” for etableringen, og at det er direktionens ”forventning at kunne fremlægge et oplæg” på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Det er jf. referaterne første gang bestyrelsen orienteres om projektet, men det præsenteres som en orientering om de fremadskridende planer, hvilket indikerer, at det er et emne, der allerede er kendskab til i bestyrelsen. Vil ministeren oplyse, hvornår og hvordan bestyrelsen blev orienteret om projektet, og hvilke informationer, bestyrelsen fik? På det efterfølgende bestyrelsesmøde nr. 94, d. 8. oktober 2019, orienteres bestyrelsen om, at der pågår møder med kommunen om projektet, og at det kan blive forsinket. Udlægningen indikerer, at projektet allerede er igangsat af direktionen, og at det ikke har været realitetsbehandlet i bestyrelsen. Vil ministeren oplyse, om projektet var igangsat af direktionen inden, at bestyrelsen havde realitetsbehandlet projektet? I referatet af bestyrelsesmøde nr. 95, d. 3. december 2019 beskrives det, at der uddeles en udskrevet projektbeskrivelse, og at der herefter gives en orientering om fremdriften i projektet. Vil ministeren oplyse, om dette er første gang, at bestyrelsen ser en egentlig projektbeskrivelse, og i så fald om ministeren mener, at en sådan proces giver bestyrelsen tilstrækkelig forberedelsestid og mulighed for at sætte sig ind i projektet inden godkendelsen?
Dato: 19-11-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: film og biografer
Dokumentdato: 19-11-2024
Modtaget: 19-11-2024
Omdelt: 19-11-2024

Spm. om, hvornår og hvordan bestyrelsen blev orienteret om projektet om en biograf på taget af Filmhuset, og hvilke informationer, bestyrelsen fik?

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version