Kære Hans Christian Schmidt og Kulturudvalget.
For en uges tid siden modtog I et brev fra FIDA
–
Foreningen af Fortællere i
Danmark.
Vi håber, du har haft tid til at læse det.
Det er nemlig rigtig godt.
Men da FIDA’s
medlemmer alt overvejende er amatører, får du endnu et brev.
Denne gang fra os, der er professionelle fortællere. Vi vil gerne følge op på FIDA’s
brev med en påpegning af, hvad det er vi, som professionelle fortællere, har brug
for, at du hjælper med.
Vi professionelle har en masse besvær af stort set at være officielt
usynliggjorte.
Vores kunst er ikke anset som kunstart her i Danmark. Og vi er ikke anset som
skabende kunstnere. Det gør det meget svært for os at ansøge i statslig regi.
Og uden den statslige anerkendelse er det også sværere at søge private
fonde. Vores kunstart er så forskellig fra de andre anerkendte kunsdtarter, at
de selvfølgelig ikke vil have os indenfor. Selvom vi er verdens ældste kunstart,
og alle andre ordkunstarter er sprunget af vores kunst.
.
Det vi først og fremmest ønsker os af jer er, at I vil hjælpe med, at vi bliver
anerkendt som kunstart på linie med, hvad de gør i lande, vi sammenligner os
med: Sverige, Norge, Frankrig oma.
Et andet stort ønske er at få støtte til et sted, stort nok til at vi kan fortælle for
offentligheden. Et sted hvor vi kan lave kurser og undervise professionelle. Et
sted hvor vi kan mødes.
Vi er utrolig glade for det frugtbare, store amatørgrundlag, vi har i Danmark.
Men vi har også brug for, at professionelle kan vise deres ansigt og have
mulighed for dygtiggørelse.
Vi vil gerne , hvis det er muligt, mødes med de kulturpolittiske ordførere og
tale om mulighederne og svare på spørgsmål!
De venligste hilsner
Aske Ebbesen, Ester Rützou, Kasper Sørensen, André Andersen, Pernille
Stockfeldt, Else Mathiasen, Jens Peter Madsen, Steiner Steinmetz, Helle Janke,
Helle Asmild, Marlene Porat, Lena Bjørn, Vigga Bro oma.