Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2970427_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
27. januar 2025
Folketingets Kulturudvalg har 14. november 2024, stillet mig følgende spørgsmål nr. 45
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af KUU alm. del
spm. 94 (folketingsåret
2022-23) oplyse, hvilke elementer i Macolin-konventionen, der er underlagt EU-kompe-
tence og hvad den danske har regering gjort for at fremme
EU’s ratifikation af konven-
tionen? Vil ministeren endvidere oplyse, hvad der er til hinder for, at Danmark ratifice-
rer konventionen når andre EU-lande har gjort det samme?
Svar:
Jeg antager, at der henvises til svar på KUU alm. del
spm. 94 fra Folketingssamlingen
2023-24.
Macolin-konventionen falder delvist under medlemsstaternes og EU’s
kompetence.
Der
er konkret to artikler i konventionen, hvor EU har eksklusiv kompetence. Det drejer sig
om hhv. artikel 11 (de dele, der vedrører tredjelande) samt dele af artikel 14.
Artikel 11 omhandler bekæmpelse af operatører, der ulovligt udbyder sportsvæddemål,
hvor EU har kompetence over udbydere, som operer fra et tredjeland i henhold til TEUF
artikel 207 om bestemmelser vedr. den fælles handelspolitik. Artikel 14 vedrører beskyt-
telse af personoplysninger, som er under EU's kompetence i henhold til TEUF artikel 16.
Dertil er der flere artikler, hvor EU og medlemslandene deler kompetencen. Det gælder
særligt en række bestemmelser, der berører det indre marked og den fælles handelspoli-
tik. Listen over artikler, hvor der er delt kompetence er lang. Jeg kan eksempelvis nævne
artikel 10, stk. 3 om krav til udbydere af sportsvæddemål til at rapportere irregulære
eller mistænkelige væddemål, og artikel 16 om hvidvask af udbytte fra manipulation af
idrætskonkurrencer.
Jeg vil gerne understrege, at jeg fortsat bakker fuldtonet op om arbejdet med at bekæmpe
matchfixing, ligesom jeg fortsat mener, at dette gøres bedst i fællesskab på tværs af lan-
degrænser. Derfor arbejder jeg fortsat på den hidtidige danske linje, nemlig ambitionen
om en fælles EU-ratificering af Macolin-konventionen.
Dok. nr. 202676
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvilke elementer i Macolin-konventionen, der er underlagt EU-kompetence og hvad den danske har regering gjort for at fremme EU’s ratifikation af konventionen?
Indfrielsen af den politiske ambition om enighed blandt alle EU-medlemsstater om rati-
fikation har dog været udfordret af, at enkelte medlemslande har blokeret herfor. I lyset
af, at flere medlemsstater i de senere år har ratificeret Macolin-konventionen nationalt,
har Kulturministeriet i dialog med Udenrigsministeriet igen overvejet muligheden for en
dansk ratificering.
På det foreliggende grundlag er der endnu ikke endelig afklaring om konsekvenserne af
en national, unilateral ratificering af Macolin-konventionen, herunder i forhold til prin-
cippet om loyalt samarbejde og princippet om kompetencetildeling. Der foreligger således
ikke en egentlig vurdering af, hvilke muligheder medlemsstaterne har for at ratificere
konventionen nationalt, inden for rammerne af medlemsstaternes kompetencer.
Regeringen vil på baggrund af ovenstående gå i dialog med relevante aktører i EU med
henblik på at afklare den juridiske retsstilling i forhold til medlemsstaters ratifikation af
konventionen.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2