Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
10. december 2024
Folketingets Kulturudvalg har 12. november 2024, efter ønske fra Katrine Daugaard
(LA) og Søren Espersen (DD), stillet mig følgende spørgsmål nr. 40 (alm. del), som jeg
hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren, evt. med inddragelse af Finansministeriet, redegøre for fortolkningen af
budgetvejledningen forklaret med den konkrete sags tal og fakta og vil ministeren i
denne sammenhæng svare på tre afgørende spørgsmål:
1: Skal éngangsbetalingen medregnes som husleje i bindingsperioden?
2: Udgør lejeaftalen med Egmont én samlet kontrakt eller to, der har hver sin tærskel-
værdi?
3: Gælder Bygningsstyrelsens tærskelværdi, når styrelsen reelt set ikke er involveret i
projektet?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af KUU alm. del (2023-24) spm. 35. Nedenfor følger her-
udover svar på de tre underspørgsmål, hvor jeg har indhentet bidrag fra Bygningssty-
relsen, der har indgået lejekontrakter vedr. Filmtaget. Bygningsstyrelsen oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Ad
underspørgsmål 1)
Jf. Budgetvejledning 2021, pkt. 2.7.4.3, er udgangspunktet for vurdering af forelæggel-
sesgrænsen statens samlede lejeforpligtelse i bindingsperioden. Bygningsstyrelsen tager
udgangspunkt i huslejen tilknyttet lejekontrakten, når Bygningsstyrelsen vurderer kra-
vene for forelæggelse for Finansudvalget for de lejekontrakter, som styrelsen indgår.
Statslige institutioner kan have en række udgifter forbundet med indgåelse af et lejemål,
herunder udgifter til særlige installationer eller ombygninger, som er nødvendige ift. va-
retagelsen af de konkrete funktioner, som en institution har. Denne type udgifter er ikke
omfattet af det gældende regelsæt for huslejeordningen, da der er tale om en kontrakt
med en privat udlejer, og skal afholdes af institutionen inden for institutionens egne øko-
nomiske og bevillingsmæssige rammer. Hvorvidt omkostninger til særinstallationer eller
Dok. nr. 195643