Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2929711_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
1. november 2024
Folketingets Kulturudvalg har 4. oktober 2024, stillet mig følgende spørgsmål nr. 3
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på henvendelse fra DPA jf. KUU alm. del - bilag 128 (folke-
tingssamling 2023-24) og herunder redegøre for, hvor I landet der allerede findes tiltag
som det foreslåede?
Svar:
Jeg er enig i, at det er vigtigt at fremme diversitet og talentudvikling i musikbranchen
samt understøtte international udbredelse af dansk musik. Dette gælder for de udø-
vende musikere såvel som de skabende musikere.
Der findes ikke tiltag i Danmark, som er direkte sammenlignelige med det foreslåede
tiltag, men der er en række statsligt støttede initiativer, som har samme formål om at
understøtte de skabende musikere. Her kan bl.a. nævnes følgende initiativer:
Strategisk indsats for international udbredelse af dansk musik:
Der er som
en del af musikhandlingsplanen 2023-2026 afsat 4 mio. kr. til en strategisk indsats
for international udbredelse af dansk musik. Denne indsats er forankret ved MXD
og KODA og har et særskilt fokus på skabende musikere samt at inddrage aktører
på tværs af musikbranchen.
Arbejdslegater og bestillingsværker:
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Mu-
sik uddeler i alt 19,6 mio. kr. i 2024 i arbejdslegater og honorarer til bestillingsvær-
ker på baggrund af ansøgninger fra både klassiske og rytmiske, danske komponi-
ster, sangskrivere, producere og lydkunstnere, og understøtter således den ska-
bende musik i Danmark.
Den Unge Kunstneriske Elite:
Statens Kunstfond udvælger hvert år en række af
største nye kunstneriske talenter, herunder skabende musikere, til det toårige
kunstneriske og karrieremæssige udviklingsprogram ’Den unge kunstneriske elite’.
Det giver talenterne mulighed for i samarbejde med en professionel konsulent at
udvikle deres kunstneriske virke og booste deres karriere nationalt og internatio-
nalt.
Dok. nr. 190076
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil kommentere på henvendelse fra DPA jf. KUU alm. del - bilag 128 (folketingssamling 2023-24) og herunder redegøre for, hvor I landet der allerede findes tiltag som det foreslåede?
Musikkonservatorierne:
Der er mulighed for at dygtiggøre sig inden for bl.a.
sangskrivning, komposition og musikproduktion på landets musikkonservatorier,
som er videregåede kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.
Der findes, foruden statsligt støttede initiativer, flere initiativer som er initieret af mu-
sikbranchen selv og understøtter de skabende musikere.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2