Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2938789_0001.png
18. november 2024
J.nr. 2024 - 7817
Til Folketinget
Kulturudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 25. oktober 2024 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministeren kan bekræfte, at etableringen af Moesgaard Museum indebar en eller anden grad af momsfritagelse og i bekræftende fald oplyse grundlaget og forudsætningerne for momsfritagelsen
2938789_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at etableringen af Moesgaard Museum indebar en eller anden
grad af momsfritagelse og i bekræftende fald oplyse grundlaget og forudsætningerne for
momsfritagelsen?
Svar
Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager og i lyset af den særlige tavs-
hedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, finder jeg det mest korrekt ikke at rede-
gøre for den pågældende sag. Jeg vil dog gerne udtale mig generelt om reglerne.
Moms er en indirekte afgift, som skal afregnes af juridiske og fysiske personer i det om-
fang de leverer varer og ydelser i forbindelse med økonomisk virksomhed. Dette gælder
således fx håndværkere, der leverer håndværksydelser ifm. etablering eller renovering af
en bygning, men museer kan også have momspligtige aktiviteter, hvis de fx sælger souve-
nirs.
Nogle varer og ydelser er fritaget for moms, hvilket vil sige, at der ikke skal afregnes
moms af salget. Det gælder fx i forbindelse med kulturelle aktiviteter som museer, hvor
der eksempelvis ikke skal afregnes moms af entréindtægterne.
Når noget er momspligtigt, er der fradrag for momsen på indkøb, og omvendt når noget
er momsfrit, er der ikke fradrag for momsen på indkøb. Hvis man har blandede aktivite-
ter, har man delvis fradragsret.
I forhold til spørgsmålet om etablering af en bygning vil det således ikke være relevant at
se på momsfritagelsesreglerne, men fradragsreglerne kan være relevante. Om der er hel
eller delvis momsfradrag ifm. etablering af en bygning afhænger af en konkret vurdering.
Side 2 af 2