Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2938791_0001.png
18. november 2024
J.nr. 2024 - 7817
Til Folketinget
Kulturudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 25. oktober 2024 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om ministeren vil oplyse, om der er muligheder for momsfritagelse af (dele af) renoveringen af Ribe Domkirke og i givet fald oplyse, under hvilke forudsætninger der kan momsfritages
2938791_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af henvendelsen fra Ribe Domkirke om behovet for en ind-
vendig istandsættelse og nyindretning af landets ældste domkirke, oplyse, om der er mu-
ligheder for momsfritagelse af (dele af) renoveringen af kirken og i givet fald oplyse, un-
der hvilke forudsætninger der kan momsfritages, jf. KUU alm. del - bilag 155 (folketings-
samling 2023-24) og KUU alm. del - bilag 15? Hvis ministeren vurderer, det ikke er mu-
ligt, må ministeren endvidere gerne redegøre for, hvad der skal til for - eller hvad der
skulle være en hindring for - at projektet kan momsfritages.
Svar
Indledningsvis bemærkes, at jeg som skattemininister ikke kan gå ind i den konkrete sag i
henhold til skatteforvaltningslovens regler. Jeg kan dog godt udtale mig generelt om
momsreglerne.
Moms er en indirekte afgift, som skal afregnes af juridiske og fysiske personer i det om-
fang, de leverer varer og ydelser i forbindelse med økonomisk virksomhed. Dette gælder
fx håndværkere, der leverer håndværksydelser ifm. renovering af en bygning, men kirker
kan også have momspligtige aktiviteter, hvis de fx sælger souvenirs.
Nogle varer og ydelser er fritaget for moms, hvilket vil sige, at der ikke skal afregnes
moms af salget. Det gælder i forbindelse med kulturelle aktiviteter som fx biblioteker og
museer, eller visse foreninger og organisationers levering af ydelser og varer, hvor der fx
ikke skal afregnes moms af entréindtægterne.
Når noget er momspligtigt, er der fradrag for momsen på indkøb, og omvendt når noget
er momsfrit, er der ikke fradrag for momsen på indkøb. Hvis man har blandede aktivite-
ter, har man delvis fradragsret.
I forhold til spørgsmålet om renovering af en bygning vil det således ikke være relevant at
se på momsfritagelsesreglerne, men fradragsreglerne kan være relevante. I den forbindelse
kan det oplyses, at Skattestyrelsen har udgivet et såkaldt styresignal
(SKM2009.423.SKAT), der omhandler anvendelsen af momslovens regler i forbindelse
med Folkekirkens menighedsråds kirke og kirkegårdsdrift. Styresignalet oplister en række
eksempler på aktiviteter, der er henholdsvis momspligtige og momsfrie og indeholder
også et afsnit om omkostninger i relation til et menighedsråds bygninger.
Om der er hel eller delvis momsfradrag ifm. en renovering afhænger således af en konkret
vurdering. Hvis der ønskes afklaring af, om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, er
det muligt at anmode om et bindende svar fra Skatteforvaltningen.
Afslutningsvis kan jeg henvise til, at kirkeistandsættelsesordningen under By-, Land- og
Kirkeministeriet yder statsstøtte til kirkelige restaureringsopgaver af kirker og gravminder,
der anses som en særlig værdifuld del af den danske kulturarv.
Side 2 af 2