Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Kulturudvalg har ved brev af 25. oktober 2024 (KUU alm. del
–
spørgsmål 21) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan renoveringen af Roskilde Domkirke blev
finansieret og i hvilket omfang staten bidrog til renoveringen og eventuelt på
hvilke betingelser?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet henviser til den omfattende tagrenovering
på Roskilde Domkirke, som fandt sted i årene 2005-2010. Da taget blev udskif-
tet i 1968 og 1972 efter en brand, anvendte man imprægneringsmidler til træ-
konstruktionen, der viste sig at nedbryde kobbertaget, som derfor krævede en
akut restaurering i 2005. Et tag som det på Roskilde Domkirke burde, ifølge
Slots- og Kulturstyrelsen, have en levetid på mindst hundrede år.
For at redde taget og kirken blev der på finansloven tilsammen afsat 63 mio.kr.,
heraf 10 mio. kr. i 2005 (tillægsbevilling), 15 mio. kr. i 2006 og 38 mio.kr. i
2007 (2005-priser).
Det samlede budgetoverslag for restaureringen lød på 100 mio. kr. Omkostnin-
ger for restaureringsarbejde endte dog med at blive noget lavere, nemlig 81,3
mio. kr., jf. det endelige byggeregnskab fra Roskilde Domsogn.
Ifølge statsregnskaberne for 2006-2010 endte staten med at finansiere 56,2
mio. kr. af projektet (§ 22.11.15.40). Det var således ikke hele finanslovsbevil-
lingen, der blev anvendt til tagrestaureringen. Den øvrige finansiering, ca. 25,1
mio. kr., blev skaffet via kirkeskat fra folkekirkemedlemmer, hvortil Roskilde
Stift ydede et stiftslån.
Af aktstykke 67, der omhandler tillægsbevillingen til Roskilde Domkirkes tag-
restaurering på finansår 2005, fremgår det, at
”Vedligeholdelsespligten af Ros-
kilde Domkirke påhviler Roskilde Domsogn. Roskilde Domkirke har imidlertid
særstatus, da domkirken er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste
(World
Heritage List), hvorfor staten yder et tilskud til projektet.”
Morten Dahlin
/ Martin Barnkob Lindgreen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 441518
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 21. november 2024