Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
27. marts 2025
Folketingets Kulturudvalg har 6. marts 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 165 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål 165:
Vil ministeren oplyse, om Claus Ladegaard har repræsenteret DFI i et projekt vedrø-
rende billetkrisen hos Danske Biografer, finansieret af Biografklub Danmark Fonden,
således at Claus Ladegaard både blev aflønnet som konsulent af DFI - og samtidig som
bestyrelsesmedlem af Biografklub Danmark Fonden, som han kort inden sin fratræ-
delse i DFI blev udpeget til, for at deltage som repræsentant for DFI i en møderække og
projektudvikling finansieret af både DFI og Biografklub Danmark?
Svar:
Kulturministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Det Danske
Filminstitut (DFI) om et bidrag. DFI har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Claus
Ladegaard har som medlem af bestyrelsen for Biografklub Danmark Fonden deltaget
i aktiviteter inden for fondets formål. Claus Ladegaard har ikke ud over ordinært bestyrelses-
honorar, modtaget særskilt honorar herfor.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 212409