Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
24. marts 2025
Folketingets Kulturudvalg har 24. februar 2025 stillet mig følgende spørgsmål nr. 154
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 154:
Vil ministeren redegøre for processen for udmøntningen af Kulturministeriets udlod-
ningsmidler, der ikke er øremærket faste modtagere såsom Dansk Idrætsforbund, DGI,
Dansk Ungdoms Fællesråd mv. (eksempelvis midler udmøntet efter udlodningslovens §
15, § 16 og § 19), herunder hvordan de konkrete projekter udvælges? Vil ministeren
endvidere oplyse, om der er overvejelser om en anden proces for udmøntningen?
Svar:
Udlodningsloven fastsætter rammerne for, hvordan udlodningsmidlerne fordeles. Det
fremgår af loven, at midlerne efter udlodningslovens § 15 (midler til visse idrætsfor-
mål), § 16 (midler til kulturelle formål) og § 19 (midler øvrige idrætsformål og almen-
nyttige formål) fordeles af kulturministeren med godkendelse fra Folketingets Finans-
udvalg.
Midler til visse idrætsformål og øvrige idrætsformål fordeles på det årlige idrætsakt-
stykke, og midlerne til kulturelle formål fordeles på det årlige kulturelle aktstykke.
De konkrete projekter og initiativer på begge aktstykker afspejler mine politiske priori-
teringer som kulturminister samt dialog og løbende inddragelse af ordførerkredsen.
Derudover skal aktstykkerne naturligvis godkendes af et flertal i Finansudvalget.
Den nuværende proces for begge områder fungerer efter min opfattelse godt, og jeg kan
oplyse, at jeg forventer, at det kulturelle aktstykke og idrætsaktstykket i lighed med
tidligere år udmøntes i løbet af foråret 2025.
Puljen til almennyttige formål er frem til og med 2022 blevet fordelt til formål inden for
demokrati og menneskerettigheder, kulturbevaring, kulturforståelse og modstandsfolk.
Dette er sket ved puljeopslag og efterfølgende ansøgningsbehandling i Slots- og Kultur-
styrelsen.
Dok. nr. 212662