Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
13. marts 2025
Folketingets Kulturudvalg har 19. februar 2025, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 144 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 144:
Vil ministeren lave en opgørelse over, hvor store udgifter Danmarks Radio har til hver
enkelt af deres kanaler på henholdsvis tv og radio?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra DR, som oplyser følgende:
"DR er i medfør af DR’s public service-kontrakt
for 2024-2026 forpligtet til hvert år at op-
lyse om DR’s samlede programomkostninger, herunder blandt andet direkte programud-
gifter og teknisk fordelte programudgifter fordelt på genrer og hovedindgange.
DR oplyser således om DR’s samlede programudgifter fordelt på genrer samt på hoved-
indgange (DRTV, DR LYD og dr.dk) i public service-redegørelsen, som offentliggøres på
DR’s hjemmeside senest
den 1. maj hvert år. For oplysninger om fordeling af programud-
gifter i 2023 henvises til tabel 29 i
DR’s
public service-redegørelse
for 2023.
Til og med 2022 har DR i overensstemmelse med tidligere public service-kontrakter op-
lyst om DR’s programudgifter fordelt på DR’s radio-
og tv-kanaler i den årlige public ser-
vice-redegørelse, jf. fx tabel 37 i
DR’s public service-redegørelse
for 2022.
Som følge af den digitale udvikling, hvor danskerne i stigende grad streamer tv og radio
frem for at bruge traditionelle flowkanaler, produceres DR’s nu først og fremmest ind-
hold til digitalt brug. Der fokuseres dermed ikke på, hvilken kanal indholdet efterføl-
gende sendes på. Derfor blev DR’s interne prioriteringsmodel i forbindelse med DR’s digi-
tale udviklingsplan og opdaterede virksomhedsstrategi fra 2022 ændret fra tidligere at
fordele driftsudgifter på baggrund af kanalprioriteringer til DR’s tv-
og radio-flowkana-
ler til nu at fordele driftsudgifter til genrerammer
som fx ’nyheder’, ’kultur’ og ’historie’.
Der fokuseres dermed ikke på, hvilken kanal indholdet efterfølgende sendes på.
Dok. nr. 209609