Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2938825_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. november 2024
Folketingets Kulturudvalg har 21. oktober, efter ønske fra Nick Zimmermann (DF), stil-
let mig følgende spørgsmål nr. 14 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og un-
derliggende styrelser har haft de seneste 2 år, og angive, hvilke nye opgaver, der udgør
begrundelserne for opnormeringerne?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i data fra den fælles
statslige database Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert af årene 2021-2023. Der er
endnu ikke data tilgængelig for 2024.
Årsværk er i ISOLA beregnet ud fra de lønbærende timer i statistikperioden i forhold til
en fuldtidsnorm og er beregnet på baggrund af ISOLAs standardpopulation og stan-
dardlønbegreb, og der er således tale om et øjebliksbillede.
Som det fremgår nedenfor, er der sket et fald i det samlede antal årsværk i Kulturmini-
steriets departement og Slots- og Kulturstyrelsen fra 2021 til 2023 på 5 årsværk, fordelt
med en stigning på 20 årsværk i departementet mellem 2021 og 2023 og et fald på 25
årsværk i Slots- og Kulturstyrelsen mellem 2021 og 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Årsværk i Kulturministeriets departement og Slots- og Kulturstyrelsen
2021
Årsværk i Kulturministeriets departement
Årsværk i Slots- og Kulturstyrelsen
Total
115
480
595
2022
125
445
570
2023
135
455
590
Dok. nr. 193098
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, ministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år, og angive, hvilke nye opgaver, der udgør begrundelserne for opnormeringerne?
2938825_0002.png
Tabel 1
Årsværk i Kulturministeriets departement og Slots- og Kulturstyrelsen
Anm.:
Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter per-
soner, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet pba. løn- og personalestati-
stikken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige tillæg og over-
/merarbejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8 løntimer om ugen udeladt af opgørelsen. Der er i
opgørelsen afrundet til nærmeste fem årsværk.
Den konkrete udvikling i antallet af årsværk udgøres af en lang række modsatrettede
bevægelser.
For departementet kan udviklingen i årsværk blandt andet tilskrives midler afsat til en
ekstraordinær styrkelse vedrørende koordineringsopgaver i departementet,
organisationsændringer og medieudvalgsarbejder.
For Slots- og Kulturstyrelsen kan det samlede fald i årsværk i perioden 2021 til 2023
primært tilskrives udviklingen i medarbejdere ansat i forbindelse med administration
af COVID-19-ordninger. Hertil kommer, at stigningen mellem 2022 og 2023 primært
kan tilskrives Slots- og Kulturstyrelsens overtagelse af Medierådet for Børn og Unge i
2023.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2