Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2987060_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
7. marts 2025
Folketingets Kulturudvalg har 7. februar 2025, efter ønske fra Birgitte Bergman (KF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 136 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål 136:
BROEN Danmark, der hjælper børn fra socialt udsatte familier, har været på finanslo-
ven fra 2022-2024 med en bevilling på henholdsvis 1,7 mio. kr. i 2022, 1,8 mio. kr. i
2023 og 1,9 mio. kr. i 2024. I regeringens finanslovsudspil fra august 2025 foreslås der
at afsætte 10 mio. kr. årligt i 2025-2028 til at styrke gadeidrætten. Midlerne udmøntes
til GAME, Idræt for Sindet, OMBOLD, Sport for LIVET og BROEN Danmark. Med fi-
nansloven for 2025 er der imidlertid kun afsat 1 mio. kr. årligt i driftsstøtte til BROEN
Danmark, hvilket er ca. en halvering i forhold til støtten i 2024. Vil ministeren redegøre
for, hvordan dette harmonerer med udmeldingen om at styrke de omtalte fem organisa-
tioners arbejde med at støtte børn, unge og voksnes deltagelse i fritidsaktiviteter og fæl-
lesskaber?
Svar:
Det er enormt vigtigt for mig som kulturminister, at idræt for udsatte grupper har en
plads på finansloven, så organisationerne på området, herunder BROEN Danmark,
ikke alene skal leve af forskellige og kortsigtede projektmidler.
Som noget nyt på Kulturministeriets område er der derfor med finansloven for 2025 pri-
oriteret i alt 10,0 mio. kr. årligt til idræt for udsatte grupper i perioden 2025-2028, her-
under 1,0 mio. kr. årligt til BROEN Danmark. De nye midler skal støtte initiativer for
mennesker, som kan have svært ved at indgå i traditionelle idrætsfællesskaber, og for-
målet er at styrke idræt for en række udsatte grupper, der har brug for særlige tilbud
for at blive en del af foreningslivet. Dette var tænkt som et løft af området, som jeg er
stolt af at have landet.
For så vidt angår reduktionen på finansloven i driftsstøtte til BROEN Danmark, så er
dette konkret bundet op på et udløb af en årlig driftsstøtte på 1,7 mio. kr. på finanslo-
ven (under Social- og Boligministeriets paragraf) i perioden 2022-2024. Midlerne var af-
sat til BROEN Danmarks arbejde med at støtte socialt udsatte børn og unges deltagelse
i fritidsaktiviteter, jf. Aftale mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti,
Dok. nr. 208558
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om ministeren vil redegøre for, ministerens udmeldingen om at styrke organisationer med at støtte børn, unge og voksnes deltagelse i fritidsaktiviteter og fællesskaber, jf. finanslovens budget for 2025?
Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om finansloven
for 2022 af december 2021.
Jeg har på denne baggrund bedt social- og boligministeren om bidrag til svaret. Social-
og boligministeren oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Sociale
idrætsorganisationer gør et enormt vigtigt stykke arbejde med at skabe positive
fællesskaber. Det glæder mig derfor, at Folketingets partier med sidste års SSA-aftale
uddelte knap 22 mio. kr. til initiativer, der skal støtte sport til udsatte grupper. Det er
blandt andet til Get2Sport, som understøtter idrætsforeninger i de mest udsatte boligom-
råder i landet, og til Lykkeliga, som er et nationalt netværk af håndboldhold for børn
med udviklingshandicap. Der er ingen tvivl om, at BROEN også løfter en vigtig indsats
for socialt udsatte børn. Der findes dog mange gode indsatser, men samtidig er der kun
begrænsede midler til rådighed, og vi er derfor nødt til at foretage en benhård politisk
prioritering.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2