Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
4. marts 2025
Folketingets Kulturudvalg har 4. februar 2025, efter ønske fra Birgitte Bergman (KF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 133 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 133:
Vil ministeren i forlængelse af afrapporteringen fra Medieansvarsudvalget den 28. ja-
nuar 2025 redegøre for, hvilke ulemper/begrænsninger, udvalget vurderer, der vil være,
hvis en medieombudsmand:
• Blev finansieret af medierne selv fremfor af staten?
• Fik kompetence til at indbringe sager for pressenævnet (som i Sverige), men ikke til
hhv. at 1) indtræde i civile retssager 2) føre straffesager 3) indgive anmeldelse til poli-
tiet?
• Primært rettede sig mod nye medieaktører og ikke massemedierne, som i forvejen er
reguleret i medieansvarsloven og mediernes eget Pressenævn, jf. rapportens afsnit
4.1.2.1.0?
Svar:
Jeg vil henvise til Medieansvarsudvalgets rapport, hvori udvalget har redegjort for de
overvejelser og vurderinger, der ligger til grund for anbefalingen om en dansk medieom-
budsmand og udvalgets øvrige anbefalinger. Udvalget beskriver blandt andet, hvilke
udfordringer, som en dansk medieombudsmand, ifølge udvalget, vil skulle adressere.
Derudover anbefaler et flertal i udvalget, at en evt. dansk medieombudsmand oprettes
som et uafhængigt organ, der er finansieret af staten.
Udvalgets rapport er vedlagt besvarelsen af KUU alm. del spm.129.
Jf. min besvarelse af KUU alm. del spm.129 vil jeg igen understrege, at Medieansvars-
udvalget har været nedsat som et selvstændigt udvalg, og at regeringen ikke har taget
stilling til, om regeringen vil gennemføre anbefalingerne på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 207807