Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del
Offentligt
2982479_0001.png
Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
11. december 2024
Folketingets Kulturudvalg har 22. november 2024, efter ønske fra Katrine Daugaard
(LA), stillet mig følgende spørgsmål nr. 59 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
I forvaltningslovens kapitel 2, § 3, stk. 5 fremgår det, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag, ”hvis der foreligger
omstæn-
digheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”. Er ministe-
ren enig i, at der foreligger omstændigheder vedrørende hhv. formandens og ekspertens
relationer til Aller Media, som kan vække tvivl om ekspertens og formandens upartisk-
hed? Finder ministeren det betænkeligt, at en sekretariatsmedarbejder blev erklæret
inhabil, når det ikke var tilfældet for formanden for nævnet og den ekspert, der skulle
vurdere ansøgningerne? Der henvises til »Eksempel #6: Inhabilitet«, golitte.dk den 30.
oktober 2024, »Eksempel #7: Endnu mere inhabilitet«, golitte.dk den 4. november 2024
og »Eksempel #8: Inhabilitet
part III«, golitte.dk den 7. november 2024.
Svar:
Det er Radio- og tv-nævnet, der har behandlet ansøgningerne i forbindelse med udbud-
det af et lydunivers til børn. Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Radio- og tv-nævnet v/ formand Søren Sandfeld Jakobsen. Jeg bemærker derudover, at
Radio- og tv-nævnet, jf. radio- og fjernsynsloven er et uafhængigt nævn uden for mini-
sterens instruktionsbeføjelse.
Radio- og tv-nævnet v/ formand Søren Sandfeld Jakobsen oplyser følgende:
”Radio-
og tv-nævnet fastholder, at vurderingerne af formandens habilitet og den sag-
kyndiges habilitet er sket i overensstemmelse med forvaltningslovens § 3.
Formandens rolle i Radio- og tv-nævnet er klart adskilt fra hans rolle som deltidsansat
ved Gorrissen Federspiel, og der er ingen personlig økonomisk interesse i sagen, da Gor-
rissen Federspiel ikke rådgav Aller Media A/S om udbuddet vedrørende et lydunivers til
børn og unge, og idet formandens deltidsansættelse ved Gorrissen Federspiel heller ikke i
Dok. nr. 195968
KUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren er enig i, at det for helt almindelige mennesker uden for Christiansborg må opfattes som en klar interessekonflikt, når formanden for Radio- og tv-nævnet den ene dag modtager penge for at rådgive Aller Media som advokat, og den næste dag, som Radio- og tv-nævnets formand, kårer Aller Media som vinder af et udbud til 66 millioner skattekroner?
øvrigt er afhængig af eller direkte påvirket af sager vedrørende Aller Media A/S. Herud-
over foreligger der ikke en sådan nær personlig relation eller andre omstændigheder, der
kan bringe forholdet ind under opsamlingsbestemmelsen i § 3, stk. 5.
I relation til spørgsmålet om den sagkyndiges habilitet har nævnet vurderet, at det for-
hold, at den sagkyndige og to af samarbejdspartnerne bag den vindende ansøgning er
tidligere kollegaer og gensidigt har liket og positivt kommenteret hinandens statusopda-
teringer på sociale medier om div. private emner, ikke fører til, at den sagkyndige er in-
habil. Det bemærkes i den sammenhæng, at det må tages i betragtning, at der er vist
kendskab på tværs af aktørerne i mindre faglige miljøer, og at det er vurderet, at dette
kendskab ikke kan danne grundlag for inhabilitet.
Ift. spørgsmålet om habiliteten hos sekretariatsmedarbejderen i Radio- og tv-nævnets se-
kretariat, har chefen for sekretariatet oplyst til nævnet, at på grund af en tæt relation
mellem den pågældende sekretariatsmedarbejder og en medarbejder hos en af ansøgerne
til udbuddet, blev sekretariatsmedarbejderen vurderet inhabil, jf. forvaltningslovens §3,
stk. 1, nr. 5. Relationen mellem de to kunne være egent til at vække tvivl om sekretariats-
medarbejderens habilitet. Da sekretariatet bistår nævnet med det forberedende arbejde
vedr. udbuddet, har den pågældende sekretariatsmedarbejder derfor ikke deltaget i dette
arbejde, jf. i øvrigt forvaltningslovens § 3, stk. 3.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2